Gå til indhold

Video: Ulla Tørnæs fik overdraget Uddannelses- og Forskningsministeriet

29. februar 2016
Ulla Tørnæs er ny uddannelses- og forskningsminister, efter hun formelt har fået posten fra Esben Lunde Larsen ved en reception i ministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet var tæt pakket med journalister, medarbejdere og andre interesserede, da den nye uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs officielt overtog ansvaret fra Esben Lunde Larsen ved den traditionelle overdragelsesreception.

Ulla Tørnæs sagde blandt andet, at hun som ny uddannelses- og forskningsminister glæder sig til igen at arbejde med "noget af det, der er aller, allervigtigst i det danske samfund."

- Det er et område, som ligger mit hjerte meget, meget nært (...) Det er afgørende, at vi giver særligt unge mennesker den viden og den ballast, der gør, at de kan begå sig i verden og på arbejdsmarkedet, sagde uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs. 

Esben Lunde Larsen takkede af i ministeriet ved at overrække bogen 'En kort historie om næsten alt' og et gavekort til Ulla Tørnæs, der til gengæld kvitterede med et par EU-sokker til den afgående minister. 

Ulla Tørnæs tager fat på arbejdet som uddannelses- og forskningsminister med det samme. 

Ulla Tørnæs ved ministeroverdragelse.

Handlinger tilknyttet webside