Gå til indhold
Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2019 Andreas Mogensen på besøg i Danmark

Andreas Mogensen på besøg i Danmark

ESA astronaut, Andreas Mogensen, besøger i marts en række danske skoler og gymnasier. Her vil han fortælle om sit arbejde hos NASA i Houston og de nye planer for missioner til Månen og Mars, som ESA (European Space Agency) og NASA samarbejder med Rusland, Japan, Kina mv. om at realisere.
Kontakt
Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 84
Email: ct@ufm.dk

07. marts 2019

Copenhagen International Schoos, 2015
Copenhagen International School, 2015

Andreas Mogensens viden fra rumnørdernes maskinrum hos NASA har til formål at styrke elevernes kendskab til rummet og øge deres interesse for naturvidenskab og teknik. Andreas Mogensen har siden sin mission til den internationale rumstation i 2015 holdt mere end 100 foredrag i Danmark og skal denne gang besøge:

  • Viborg Katedralskole
  • Bagsværd Kostskole
  • Århus Statsgymnasium
  • Tranegårdskolen, Hellerup
  • Engelsborgskolen, Lyngby
  • Frederikssund Private realskole

Andreas Mogensen kan desuden opleves ved enkelte offentlige arrangementer i:

  • Tycho Brahe Planetariet (TBP) den 27. marts sammen med Dr. Peter Norsk, der har gennemført forsøg på den internationale rumstation de seneste 20 år.
  • CPH:DOX, der den 21. marts viser filmen 16 Sunrises om den franske astronaut Thomas Pesquets første mission i rummet, hvor Andreas Mogensen interviewes af Mie Stage fra Ingeniøren.
  • Steno Museet på Aarhus Universitet den 23. marts, hvor man også kan se Andreas Mogensens rumkapsel og høre om ASIM observatoriet.

Se program og find billetter hos arrangørerne.

Senest opdateret 11. marts 2019