Diploma Supplement er revideret
En revideret skabelon for Diploma Supplement er nu klar til brug på baggrund af et fælles europæisk samarbejde.
Diploma Supplement er det engelsksprogede tillæg til eksamensbeviserne på de videregående uddannelser. Tillægget fremmer den internationale mobilitet og uddannelsernes gennemsigtighed, ved at de færdiguddannede får detaljeret dokumentation for den uddannelse, de har gennemgået. Det giver oplysninger om indhold, omfang, læringsudbytte, niveau og erhvervsmæssigt sigte m.v. og kan bruges ved både jobsøgning og videreuddannelse, i udlandet såvel som i Danmark.
Alle danske videregående uddannelsesinstitutioner skal udstede et Diploma Supplement på engelsk sammen med eksamensbeviset. Det fremgår af eksamensbekendtgørelserne for de videregående uddannelser.
Der er ikke sket større revolutioner i skabelonen for Diploma Supplement, men den er blevet mere præcis. Samtidig er vejledningen til institutionerne blevet forbedret. Standardbeskrivelsen af det danske uddannelsessystem er ikke ændret.
De institutioner , som endnu ikke har taget den nye skabelon i brug, kan hente den her på hjemmesiden:
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside