Pulje til udvikling af 1-årige akademiske overbygningsuddannelser
08. september 2020
Det er nu muligt for universiteterne at søge opstartstilskud for 2020 til at afsøge relevante fagområder og udvikle 1-årige akademiske overbygningsuddannelser
Uddannelses- og Forskningsministeriet giver tilskud, så universiteterne kan afsøge relevante fagområder og udvikle uddannelserne.
Ansøgerne kan bruge tilskuddet til for eksempel analyser af arbejdsmarkedets efterspørgsel og kompetencebehov, vurdering af fagligt indhold og sammenhæng med øvrige uddannelser i uddannelsessystemet.
Der er afsat midler i 2019 og 2020, og der uddeles 2 mio. kr. (2019-niveau) per uddannelse i opstartstilskud.
Sidste ansøgningsrunde gennemføres i efteråret 2020, hvor der kan bevilges midler til max. 13 akademiske overbygningsuddannelser.
Fristen for at søge opstartstilskud er onsdag den 28. oktober 2020.
Handlinger tilknyttet webside