Appetit på internationalt samarbejde
Hurtig sagsbehanding
Det forventes, at alle ansøgere senest i begyndelsen af oktober får svar om deres ansøgning om 50.000 kroner eller 75.000 kroner fra ordningen EUopSTART er imødekommet eller ej.
Næste ansøgningsrunde
Der er åbnet for nye ansøgninger til EUopSTART frem til den 2. november 2021, kl. 12, hvor årets sidste cut off lukker.
Vigtig information til kommende ansøgere
I årets sidste runde er der lavet følgende ændringer, som ansøgere bør være obs på:
- For alle 2-fasede opslag gælder, at du først kan søge EUopSTART-tilskud til at udarbejde en fase 2-ansøgning, når Europa-Kommissionen har inviteret dig til at deltage i fase 2. Det gælder også ansøgninger til EIC Accelerators step 2. Der gives ikke tilskud til at udarbejde en EIC-ansøgning til step 1.
Planlæg dine ansøgninger
Det er muligt at søge EUopSTART allerede, når Europa-Kommissionem har præpubliceret arbejdsprogrammet på Funding & Tenders-portalen, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen åbner for EUopSTART-ansøgninger.
Lige nu gælder det arbejdsprogrammer offentliggjort for 2021/22. Du kan derfor søge om midler fra EUopSTART-ordningen til f.eks. et Horizon Europe-opslag med ansøgningsfrist senest den 31. december 2022.
Med andre ord giver ordningen mulighed for at langtidsplanlægge dine ansøgninger om midler fra både EUopSTART og Horizon Europe.
Læs mere
Handlinger tilknyttet webside