Gå til indhold

Ny nyhedsservice om Det Europæiske Forskningsråd

14. oktober 2021
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen lancerer nyhedsservicen ercnyt, som sætter fokus på Det Europæiske Forskningsråd. Nyhedsservicen er for forskere og rådgivere og skrevet af styrelsens EU-rådgivere. Tilmeld dig ercnyt og få det seneste nye om Det Europæiske Forskningsråd direkte i din indbakke.

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) er Europas svar på Danmarks Frie Forskningsfond. ERC uddeler bevillinger til excellent grundforskning, og historisk set har forskere i Danmark klaret sig godt i konkurrence om de eftertragtede europæiske bevillinger. Den udvikling ønsker styrelsen at understøtte og lancerer nu ercnyt, som orienterer om blandt andet kommende muligheder, tidsfrister og krav. Det skal hjælpe både  ansøgere og rådgivere med at få succes med ansøgninger til ERC.

Om ercnyt

ercnyt vil blive sendt ud fire til fem gange om året. ercnyt vil bringe de seneste nyheder om Det Europæiske Forskningsråd, baggrundsstof og komme med tips til ansøgninger. I tilfælde af vigtige hændelser, f.eks. tekniske problemer med ansøgningsportalen Funding & Tenders op til en ansøgningsfrist, vil ercnyt også udsende newsflashes, så læserne altid er opdateret på de seneste nyheder i forhold til ERC.

Tilmelding til ercnyt

Du tilmelder dig ercnyt ved at udfylde denne formular:

Efterfølgende modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du ønsker at modtage ercnyt.

Læs mere





 

Kontakt

Jonas Toft Ludvigsen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 78 13
Email: jto@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside