Gå til indhold
Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2022 Internationalt skolesamarbejde, når det er bedst

Internationalt skolesamarbejde, når det er bedst

Hvad er klimaaftryk og klimavenlig mad? De spørgsmål følte en grønlandsk 9. klasse sig ret sikre på. Men i denne uge mødte de for første gang deres jævnaldrende projektpartnere i et EU-projekt om klimavenlig mad. Og i hverken Sverige eller Frankrig er det altså ”eco-friendly” at spise meget kød.

18. marts 2022

Grønlandsk, fransk, svensk
privatfotos

Grønlandsk hval, fransk charcutteri og svensk skumslik fra Ahlgren Bilar. Ligesom forsamlingen, var buffeten på folkeskolen Atuarfik Kangillinnguit også mangfoldig, da projektpartnere fra tre europæiske skoler inviterede hinanden og elevernes forældre til at smage på lokale specialiteter i gymnastiksalen.

”Det er en fornøjelse at opleve, hvor socialt og fagligt engagerede samtlige elever er i det her projekt. De udveksler helt af sig selv deres ideer og ville ønske, at de kunne blive længere”, fortæller den svenske lærer Johan Filander fra Futuraskolen i Tåby nord for Stockholm, der sammen med 8 af sine elever besøger skolen i Nuuk i disse dage. 

Alle har de været i gang siden efteråret 2020, hvor skolerne modtog tilskud fra Erasmus+ til at gennemføre et 3-årigt samarbejde under overskriften ”Climate change and the Future – Food for thought”. Projektets omdrejningspunkt er madlavning og handler om at gøre eleverne mere bevidste om, hvorledes den enkeltes adfærd, forbrugsmønstre og livsstilsvalg lokalt påvirker klimaet globalt.

Fra skoleudvekslings-partnerskaber til elevmobilitet

Projektet ”Climate change and the Future – Food for thought” blev bevilliget tilskud fra Erasmus+-programmet i 2020, dengang man som en gruppe af skoler kunne indsende en fælles ansøgning til de såkaldte skoleudvekslingspartnerskaber.

I den ny programperiode, der indledtes i 2021 og løber frem mod 2027, sender europæiske skoler ikke længere fællesansøgninger, når det handler om at besøge hinanden, men ansøgninger hver især. Ikke desto mindre kan man sagtens fortsat etablere et samarbejde, hvor man besøger hinanden.

privatfoto


Ét klima – flere løsninger

I Grønland har eleverne i efteråret regnet på, hvad julens risengrød koster i CO2-udledning, når risene skal flyves ind fra Vietnam. Og ligeledes har de grønlandske elever nu blik for, at der er forskel på den strækning henholdsvis avokadoen, frysepizzaen og torskeleveren har tilbagelagt frem til madpakken. I det sydvestlige Frankrig, hvor Natallia Maramotti og hendes elever har arbejdet med samme tema, ser det lokale CO2-regnskab imidlertid helt anderledes ud.    

”Mine franske elever har vænnet sig til at sætte lighedstegn mellem ’eco-friendly’ og en livsstil, hvor man dyrker sine egne grøntsager og undgår at spise meget kød. Men netop derfor er det jo så fantastisk at være her i Grønland, hvor det bliver tydeligt, at alle ikke kan dyrke egne grøntsager, og at det omvendt heroppe er yderst bæredygtigt at spise kød”, siger Natallia Maramotti, der til hverdag underviser i engelsk på den franske skole Collège Lycée professionnel Saint-Joseph. Ligesom svenske Johan Filander og hans kvindelige kollega, har Natallia 8 elever med til Nuuk, og hun glæder sig over, at de fysiske rejser – eller mobiliteter som det hedder inden for Erasmus+ - nu igen kan gennemføres.

”Vi kan alle sammen se og lære via en skærm, men at komme hertil i virkeligheden, at møde og tale med folk – det kan ikke sammenlignes med noget andet. Det er vigtigt for os, og det er vigtigt for eleverne for virkelig at forstå et begreb som fx livsstil”, siger Natallia Maramotti.

På den digitale platform for internationalt skolesamarbejde eTwinning har projektgruppen fra starten arbejdet tæt sammen. Og i det virtuelle rum er elever og lærere i løbet af det sidste halvandet år mødtes flere gange.     

Den grønlandske projektgruppe
privatfoto: Den grønlandske projektgruppe: Fra venstre engelsklærer Kâlêrak Heilmann, dansklærer Pia Petrussen, skolekonsulent i Sermersooq Kommune Paarma Søvndal og klasselærer i 9b Debora Jakobine Petersen.

Afsmitning på forældre og lokalsamfund

Fredag aften var der samlet over 100 mennesker i gymnastiksalen på Atuarfik Kangillinnguit, og ifølge Debora Jakobine Petersen, der er klasselærer i 9.b og Erasmus+-projektkoordinator, var stemningen helt særlig.     

”De mange grønlandske forældre, der var mødt op, var alle sammen meget interesserede og ikke mindst stolte”, fortæller Debora Jakobine Petersen, der mener, at elevernes nye viden kan have en positiv afsmitning på de grønlandske familier, der bliver bekræftet i deres lokale valg, når det kommer til fødevarer.

Det afsmittende forhold genkender Natallia Maramotti, der fortæller om at være en skole på landet i Frankrig, hvor klimaaftryk nok langt fra er et af de mest debatterede emner ved middagsbordene.

”Men dét her projekt har forældrenes opmærksomhed, og vi har en masse forældre, der er ivrige for at få lov til at være vært for elever fra Grønland og Sverige, når vi skal mødes i Frankrig, inden projektet afsluttes i august 2023”, fortæller Natallia Maramotti.

Også i Nuuk er de svenske og franske elever indkvarteret privat, og det er ligeledes modellen, når projektpartnerne senere på året mødes i Sverige for at fortsætte debatterne og projektets konkrete produktion – nemlig udformningen af en virtuel kogebog med klimavenlige, lokale opskrifter.

I Sverige, der er et af verdens mest effektive lande inden for genbrug og affaldshåndtering, er det meningen, at eleverne tilegner sig viden om madspild og bæredygtige madlavningsteknikker. Den læring ser alle frem til.

9.b
privatfoto


Hvem uddeler tilskud til elevsamarbejde?

Erasmus+ giver tilskud til, at danske og grønlandske kommuner, grundskoler og ungdomsuddannelser kan sende elever og medfølgende lærere på ophold i et andet EU-medlemsland eller i et af de seks lande, der er medlem af programmet, men ikke af EU: Nordmakedonien, Liechtenstein, Serbien, Island, Norge og Tyrkiet.

Mens Grønland og Danmark regnes for ét programland i Erasmus+-sammenhæng, optræder de som to selvstændige programlande i Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram Nordplus. En dansk og en grønlandsk skole, der ønsker et samarbejde vil således skulle søge tilskud hertil igennem Nordplus-programmet

Senest opdateret 29. marts 2022