Gå til indhold

Vil du deltage i et af de 70 nye COST-forskernetværk?

22. maj 2023
70 nye internationale forskernetværk bliver nu finansieret af organisationen COST, The European Cooperation in Science and Technology. Netværkene skal bane vejen for ny viden inden for udvalgte fagområder. Danske forskere og virksomheder kan søge om at deltage i et af de nye forskernetværk.

De 70 nye COST-forskernetværk har til formål at styrke den europæiske forsknings- og innovationskapacitet inden for udvalgte videnskabelige discipliner og forberede deltagerne på at være med i forskningsprojekter under Horizon Europe. Netværkene kaldes også COST-aktioner, og de finansierer blandt andet træningsskoler, seminarer og forskeres adgang til forskningsinfrastruktur. COST finansierer ikke forskningsaktiviteter.

De 70 netværk spænder over et bredt fagligt felt med temaer som for eksempel:

  • Teoretisk fysik
  • Migrationskriser
  • Nationalisme
  • Solsystemer
  • Plantebaseret mad.

Netværkets organisering

Hvert forskernetværk er organiseret omkring en managementkomité og en række arbejdsgrupper. Til hver managementkomité kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen nominere op til to danske medlemmer.

Sådan kommer du med i en COST-aktions managementkomité (MC)

Ønsker du, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal nominere dig til en aktions managementkomité, skal du sende en interessetilkendegivelse til styrelsen.

Hvad skal interessetilkendegivelsen indeholde?

Din interessetilkendegivelse skal indeholde:

  • Kort CV
  • Kort redegørelse for, hvordan din forskning passer ind i aktionen.

Du bedes venligst udfylde ansøgningsskabelonen enten på dansk eller engelsk:

På side to i ansøgningsskabelonen kan man også læse om, hvad det kræver at være medlem af en managementkomité.

Hvornår er der frist?

Der er frist den 16. juni 2023 kl. 12.00.

Du skal venligst sende en udfyldt ansøgning og dit CV til e-mailen: cost@ufm.dk.

OBS! Ansøgningen skal være underskrevet og dateret med dato for underskrift.

Sådan foregår udvælgelsen

Da der er begrænsede pladser i de enkelte managementkomitéer, udvælger styrelsen deltagere på baggrund af kriterier, der sikrer bedst mulige spredning i forhold til deltagende institutioner, køn og antal år som forsker efter bestået ph.d.

Ansøgningerne behandles efter deadline den 16. juni 2023. Sagsbehandlingstiden vil være omkring 7 arbejdsdage.

Læs mere

Kontakt

Lea Louise Motzfeldt
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 86 19
Email: lmot@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside