Deltagerne på Rumkonference 2024 melder klar til samarbejde

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund indledte rumkonferencen med en videohilsen, hvor hun blandt andet opfordrede deltagerne til at bidrage til at gennemføre den nye rumstrategi for forskning og innovation og dermed også bidrage til Europas sikkerhed, grønne omstilling og autonomi.

Aarhus Universitet var vært og havde sin smukke Aula som ramme for årets rumkonference. Konferencen havde et rekordhøjt antal deltagere - nemlig 350 og var arrangeret i et partnerskab med Center for Forsvar, Rum og Sikkerhed (CenSec) og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Og blandt deltagerne var der bred forståelse for, at samarbejde og stærke partnerskaber vil gøre en forskel for at implementere den ambitiøse strategi.

Astronaut Andreas Mogensen deltog i konferencen, og han erkendte i sit oplæg, at han måtte revidere sin tale til rumkonferencen efter at have læst den nye rumstrategi. Han havde ikke forestillet sig, at strategien ville blive så ambitiøs, og opfordrede desuden det danske rummiljø på tværs af universiteter og virksomheder til at fortsætte det gode samarbejde. Andreas Mogensen reflekterede desuden over, at dansk rumfart er et helt andet sted end for år tilbage: For 20 år siden havde han aldrig troet, at Danmark for eksempel ville have to virksomheder som bygger satellitter, en raketvirksomhed og et arkitektfirma, der netop nu leverer et månehabitatet Flexhab til ESA’s LUNA facilitet. 

Videnskabelige missioner

Carole Mundell, science direktør hos European Space Agency (ESA), så både tilbage på ESA’s rummissioner som Gaia og Euclid, der i detaljer har kortlagt universets fødsel, og frem på behovet for bæredygtig rumfart og uafhængige europæiske løfteraketter. Carole Mundell pegede også på de lange tidsperspektiver og på hvordan netop store udfordringer med fremtidens missioner driver teknologiudviklingen fremad.

ESA’s næste store mission L4, som er en mission til Saturns ismåne Enceladus, er planlagt til opsendelse i 2043 og har brug for nye teknologier, der ikke mestres i dag. Carole Mundell glædede sig derfor over, at mange studerende deltog på rumkonferencen, idet deres bidrag de kommende år vil være afgørende for L4 og andre missioners succes. På workshoppen om ESA’s obligatoriske teknologiprogrammer fik deltagerne råd og vejledning om, hvordan de kan søge midler og dermed bidrage til udvikling af fremtidens teknologier. 

EU’s ambitioner på rumområdet

Danmarks første rumattaché til EU, Frederik Carsten Pedersen, der har base på Danmarks faste repræsentation i Bruxelles, fortalte, at EU’s programmer, Copernicus og Galileo, snart komplementeres af IRIS², som med en nylig kontrakt til industrien på 10 mia. euro skal levere satellitter til sikker kommunikation. EU lægger dermed op til et endnu mere ambitiøst rumprogram de kommende år og vil i 2025 desuden fremsætte en rumlov om bl.a. trafik i rummet, cybersikkerhed og miljøhensyn.

Rumkonferencen var frem for alt igen stedet, hvor rigtig mange danske aktører på området mødte op og fik lejlighed til at netværke og sparre om nye idéer. Til slut overdrog rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet, rumkonferencestafetten til Aalborg Universitet, der er vært ved næste års rumkonference den 20.- 21. oktober 2025 i Musikkens Hus.