Gå til indhold

DFIR brief 52: Kan forskning og innovation redde Finland?

20. december 2024
DFIR har været i Finland for at hente inspiration til dansk forsknings- og innovationspolitik. Her arbejder man målrettet mod at øge investeringerne til 4 % af BNP i 2030. Studieturen gav indsigt i greb som styrkede private investeringer, universitetsautonomi og strategisk planlægning.

 Finland har markeret sig som en foregangsnation i forsknings- og innovationspolitikken med en ambitiøs målsætning om at øge investeringerne til 4 % af BNP i 2030. Med bred politisk opbakning og tæt samarbejde mellem regeringen og private aktører ønsker Finland at genstarte økonomisk vækst efter 17 års stagnation.

DFIR var i december 2024 på studietur i Finland for at hente inspiration til den danske forsknings- og innovationspolitik. Under besøget blev det tydeligt, hvordan strategiske investeringer, stærkt lederskab og langsigtede visioner kan skabe robuste rammer for vækst og innovation.

Dette brief opsummerer nøgleobservationer fra studieturen, herunder erfaringerne med gearing af private investeringer, universiteters autonomi og deres rolle i samfundet, samt hvordan forsvarsinnovation og lokale samarbejder kan styrke den nationale økonomi. De finske greb rummer vigtig inspiration til Danmark, både i forhold til at styrke private FoU-investeringer og skabe en bredere og mere diversificeret innovationsøkonomi.

Handlinger tilknyttet webside