Gå til indhold

Glæd dig til Forskningens Døgn - et fantastisk festivalprogram er nu klart

19. marts 2024
Debat om jordøkologi i Aarhus, krokodille-dissekering på Amager og science slam i Aalborg. Det er nogle af de oplevelser, du kan få i uge 17, hvor biblioteker, museer, hospitaler, foreninger og uddannelses- og forskningsinstitutioner er klar med en lang række events som en del af Forskningens Døgn.

Videnskabsfestivalen Forskningens Døgn – hvor forskningen kommer ud til dig - bliver åbnet fredag den 19. april. Festivalen løber en uge over hele landet, og her kan man deltage i et stort antal spændende, faglige arrangementer. Nu er festivalprogrammet klar.

I løbet af de syv dage kan du gå på opdagelse i en lang række videnskabelige områder og blive klogere på emner og forskning, du måske sjældent hører om, når lokale arrangører åbner dørene for hundredvis af events. Der er events, der egner sig til både børn, unge og voksne.

Om Forskningens Døgn

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med over 700 events og foredrag og mere end 50.000 besøgende. I 2024 kører festivalen fra fredag den 19. april til og med fredag den 26. april.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn, og sekretariatet for festivalen bor hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Bag de mange events står landets hospitaler, museer, biblioteker, skoler, kommuner, uddannelses- og forskningsinstitutioner, virksomheder og foreninger, som arrangerer events med spændende indhold for deres brugere og den øvrige offentlighed.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen