Strategisk retning for EU’s forsknings- og innovationsprogram med et grønt twist
Den strategiske plan sætter rammen og retningen for Horizon Europe for 2025-27 og danner afsæt for de næste års arbejdsprogrammer og prioriteringer af midlerne til international forskning og innovation.
Planen er blevet til med input fra bl.a. alle medlemslande, herunder Danmark. Danske aktører fra vidensinstitutioner og erhvervsorganisationer har været aktivt involveret i udarbejdelsen sammen med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen via de fem danske referencegrupper for Horizon Europe.
Tre centrale mål
Den strategisk plan har tre centrale mål:
- Grøn omstilling: EU vil støtte forskning, innovation og nye teknologier, der kan reducere vores klimaaftryk og bevare naturens mangfoldighed.
- Digitalisering: Med en ambition om at føre an i den digitale tidsalder vil EU investere i udviklingen af nye digitale teknologier og løsninger.
- Styrkelse af Europa: EU sigter mod at skabe et mere robust, konkurrencedygtigt, inkluderende og demokratisk samfund for alle europæiske borgere.
En vigtig del af planen er også at sikre, at Europa opnår en førende position indenfor udviklingen af kritiske teknologier f.eks. kvante og chips og opnår strategisk autonomi på disse områder. Der vil også blive afsat midler til at beskytte og genoprette biodiversiteten.
Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside
Læs mere på Europa-Kommissionens hjemmeside
- Pressemeddelelse “Horizon Europe strategic plan 2025-2027 for research and innovation to underpin journey to a green, digital and resilient future”
- Om strategisk plan
- Publikationen Horizon Europe strategic plan 2025-2027
- Faktaarket ‘The second strategic plan 2025-2027 sets direction to the future of R&I’
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside