Forskning er investering i fremtiden og en vigtig kilde til fornyelse og værdiskabelse. Det er en afgørende forudsætning for, at vi også fremover har højt lønnede job i Danmark. Derfor er partierne enige om at fastholde den offentlige forsknings- og udviklingsindsats på mindst 1 pct. af BNP.
Partierne er enige om, at forskningsreserven på 686 mio. kr. i 2012 forhøjes med 300 mio. kr. til 986 mio. kr.
Partierne er samtidig enige om, at forhøjelsen af forskningsreserven med 300 mio. kr. finansieres gennem de elementer, der fremgår af bilag 1 til denne aftale.
Med denne aftale udmønter partierne 986 mio. kr. i 2012 til forskning og udvikling, jf. tabel 1.
| Mio. kr. (2012 priser) | 2012 |
|---|---|
| Forskningsreserve på finanslovsforslaget for 2012 | 686 |
| Forhøjet ramme | 300 |
| Samlet ramme | 986 |
| 1. Basisforskningsmidler | 234 |
| – heraf basisforskningsmidler til universiteterne | 229 |
| – heraf basisforskningsmidler til sektorforskningsinstitutioner mv. | 5 |
| 2. Det Frie Forskningsråd | 113 |
| 3. Uddannelsesforskning | 28 |
| 4. Innovation | 90 |
| 5. Strategisk forskning | 200 |
| – heraf fremtidens energisystemer | 120 |
| – heraf miljøteknologi | 40 |
| – heraf fødevareforskning | 40 |
| 6. EUDP | 321 |
Note: Heraf anvendes 1,5 pct. af midlerne til administration af initiativerne.
1. Basisforskningsmidler
Der tilføres 234 mio. kr. i 2012 som basisforskningsmidler. Heraf tilføres universiteterne 229 mio. kr. Universiteterne får hermed bedre mulighed for at sikre grundforskningen og udbuddet af uddannelser på et højt internationalt kvalitetsniveau.
Der tilføres 5 mio. kr. som basisforskningsmidler til sektorforskningsinstitutioner mv.
| Mio. kr. (2012 priser) | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Basisforskningsmidler til universiteterne (FFL12) | 7.661 | 8.236 | 8.022 | 7.393 | 7.584 | 7.583 |
| Afsatte midler i oplægget | - | - | 229 | - | - | - |
| Basisforskningsmidler i alt (FL12) | 7.661 | 8.236 | 8.251 | 7.393 | 7.584 | 7.583 |
| Indeks (2009=100) | 102 | 110 | 110 | 98 | 101 | 101 |
2. Det Frie Forskningsråd
Der tilføres 113 mio. i 2012 til Det Frie Forskningsråd med henblik på, at rådet kan fastholde aktivitetsniveauet fra 2011. Midlerne går til fortsættelse af karriereprogrammet Sapere Aude.
De afsatte midler vil være med til at styrke kvaliteten og internationaliseringen af dansk forskning og vil indgå i Det Frie Forskningsråds udvælgelse og understøtning af de dygtigste forskertalenter – også blandt den unge generation af forskere.
3. Uddannelsesforskning
Der tilføres 28 mio. kr. i 2012 til styrket forskningsunderstøttelse af læringsprofessionens praksisfelt, således at initiativet fra sidste års globaliseringsaftale kan videreføres.
Bevillingen udmøntes af det Ph.d.-råd ved Aarhus Universitet, der blev nedsat i medfør af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012. Bevillingen udmøntes gennem tildeling af ph.d.-stipendier, der skal være praksisnære. Med stipendiet følger en forskningsbevilling for, at ph.d.-uddannelsen kan gennemføres i forbindelse med et større forskningsprojekt, gennemført i et samarbejde mellem et universitet og professionshøjskole.
4. Innovation
Der tilføres 90 mio. kr. i 2012 til innovationsaktiviteter, der styrker rammerne for forsknings- og udviklingssamarbejde mellem videninstitutioner og dansk erhvervsliv.
Partierne understreger vigtigheden af, at der ved udmøntningen af innovationsmidlerne fortsat fokuseres på de virkemidler, der fremmer de regionale parters inddragelse i ordningerne.
4.1. Innovationsmiljøer
Der tilføres 25 mio. kr. til medfinansiering af innovationsmiljøerne.
Midlerne anvendes i den helt tidlige fase af virksomhedens udvikling, hvor risikoen er størst og betingelserne for at tiltrække privat kapital vanskeligst. Der er behov for, at innovationsmiljøerne i højere grad kan bistå iværksættervirksomhederne med kapital, sparring og hjælp til at finde private investorer.
4.2. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Partierne er enige om at øge det beløb, der er afsat på finanslovsforslaget for 2012 til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter med 10 mio. kr.
Bevillingen afsættes med henblik på yderligere at styrke den eksisterende forskning og kompetence, der findes på de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter indenfor energieffektive teknologier til bæredygtigt byggeri med særlig fokus på integration af solenergiløsninger i bygningsmassen.
Partierne noterer sig i øvrigt, at GTS-institutterne afslutter deres resultatkontrakter i 2012 og at de nye resultatkontrakter, der skal gælde fra 2013, skal færdiggøres efter indgåelse af finanslovsaftalen for 2013.
4.3. Videnpiloter og ErhvervsPhD
Der tilføres 15 mio. kr. til flere videnpiloter og ErhvervsPhD'er.
Videnpilotordningen er et virkemiddel, der er særligt egnet til at styrke innovationsindsatsen i små- og mellemstore virksomheder og derfor har ordningen effekt også i yderområderne.
Der kan af midlerne anvendes op til 10 mio. kr. til offentlige ErhvervsPhDforløb. Styrelsen for Forskning og Innovation vil løbende følge op på i hvilket omfang der udmøntes ErhvervsPhD'er inden for den offentlige sektor, herunder med særlig fokus på kommuner og regioner.
Fordelingen mellem ErhvervsPhD'er og videnpiloter vil afspejle efterspørgslen på de to ordninger. Partierne vil blive orienteret om udmøntningen.
4.4. Styrket samspil via netværk og fælles projekter
Der tilføres 40 mio. kr. til at styrke samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner via fælles forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter mv.
Prioriteringen retter sig mod iværksættelsen af nye strategiske platforme for innovation og forskning (SPIR), samt etableringen af nye samt konsolidering og kompetenceudvikling i de eksisterende 22 nationale innovationsnetværk.
5. Strategisk forskning
Der tilføres samlet set 200 mio. kr. i 2012 til strategisk forskning inden for miljøteknologi, fremtidens energisystemer og fødevarer. Områderne er kendetegnet ved et stort potentiale for global videnbaseret vækst, samt ved at dansk erhvervsliv og forskning står stærkt – også i en international sammenhæng.
5.1. Fremtidens energisystemer
Der tilføres 120 mio. kr. i 2012 til forskning i fremtidens energisystemer, heri indgår 5 mio. kr. til det nordiske topforskningsinitiativ for klima, energi og miljø.
Formålet med forskning i fremtidens energisystemer er at reducere udslip af drivhusgasser og partikler samt mindske afhængigheden af fossile brændsler og dermed også styrke forsyningssikkerheden. Forskningen skal understøtte udvikling inden for nyere vedvarende energiteknologier som f.eks. solvarme, solceller, bølgeenergi, geotermi og miljørigtig anvendelse af affald og andre energiteknologier, energilagring og energisamspil.
5.2. Miljøteknologi
Der tilføres 40 mio. kr. i 2012 til strategisk forskning i miljøteknologi, der kan skabe forskningsbaseret viden, som kan optimere tilpasning til klimaændringer, herunder afledning af regnvand, dimensionering af investeringer i kloakker og forebygge oversvømmelser o. lign. Midlerne kan også anvendes til forskning inden for vandteknologi, herunder avanceret spildevandsrensning, sikring af rent drikkevand, grundvandskortlægning og beskyttelse, samt teknologier til håndtering af ballastvand.
5.3. Fødevareforskning
Der tilføres 40 mio. kr. til fødevareforskning. Verdens stigende befolkningstal medfører en markant stigende efterspørgsel efter fødevarer. Samtidig vil der komme et øget pres på naturressourcerne. Det skærper behovet for nye bæredygtige måder at fremstille fødevarer og foder på og dermed behovet for forskning i produktion af sunde kvalitetsfødevarer under hensyntagen til minimering af miljøpåvirkninger.
5.4. Fremtidigt prioriteringsgrundlag for strategisk forskning
Partierne noterer sig, at der er igangsat en proces med henblik på at opdatere det nuværende prioriteringsgrundlag for strategisk forskning – FORSK2015 – til et nyt grundlag FORSK2020. Oplægget forventes offentliggjort i foråret 2012.
6. Energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter (EUDP)
Der tilføres 321 mio. kr. i 2012 til energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter, samt forskningsprojekter, der understøtter forberedelse af udvikling og demonstration.
Partierne konstaterer, at EUDP-programmet åbner mulighed for støtte til projektkonsortier inden for alle former for vedvarende energi, herunder også solvarme, solceller, bølgeenergi og geotermi og opfordrer til, at disse nye energiteknologier fremmes.