Gå til indhold

Europæiske studerende får lettere ved at læse i udlandet

25. april 2012
Uddannelsesministrene fra 47 europæiske lande mødes for at udstikke den politiske retning for samarbejdet om videregående uddannelse og vedtage en ny europæisk strategi for studentermobilitet.

Det skal være lettere for europæiske studerende at tage i praktik eller læse et semester i et andet europæisk land.

For første gang vil de europæiske lande vedtage en fælles strategi, der konkret skal skabe bedre betingelser for mobilitet i Europa. 20 procent af dimittenderne i de europæiske lande skal i 2020 have været på et studie- eller praktikophold i udlandet.

Uddannelsesminister Morten Østergaard er forhandlingsleder, når de europæiske ministre mødes til ministerkonference i Bukarest den 26. – 27. april for at indgå aftale om Bologna-processens fremadrettede mål for det europæiske samarbejde om videregående uddannelse de næste tre år.

Det forventes, at målene, der nedfældes i et kommuniké, vil fokusere på tre overordnede temaer: Kvalitetsuddannelser til flere unge, øget erhvervsparathed og styrket studentermobilitet.

– Herhjemme er vi allerede på vej med en dansk internationaliseringsstrategi for uddannelsesområdet. For første gang vedtager vi nu en europæisk strategi, der giver de studerende bedre muligheder for at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Det er afgørende for landenes økonomiske vækst og udvikling, at vi uddanner innovative og fleksible unge, der har globalt udsyn og erfaring med praksis i andre lande. Derfor er det også afgørende, at vi giver de studerende bedst mulige betingelser for at rejse ud som led i deres uddannelse, siger Morten Østergaard.

Målet om styrket studentermobilitet skal nås gennem en række tiltag, der fremmer studerendes muligheder for at læse i udlandet. Landene vil blandt andet arbejde for at fjerne barrierer for mobilitet i forhold til visumregler og skabe bedre muligheder for opholds- og arbejdstilladelse, sprogundervisning, finansiering af udlandsophold og vurdering af udenlandske kvalifikationer.

På konferencen i Bukarest offentliggøres også en ny rapport, der giver en status på, hvor langt de europæiske lande er nået i arbejdet med realiseringen af Bologna-samarbejdets målsætninger.

Danmark ligger ligesom tidligere år absolut længst fremme og får topkarakter på alle centrale målepunkter, for eksempel på brug af ECTS, implementering af tre-delt gradsstruktur og udvikling af kvalitetssikringsprocedurer.

Om Bologna-processen

Bologna-processen er betegnelsen for et samarbejde, som de europæiske uddannelsesministre indledte i 1999. Målet for Bologna-processen er at skabe større sammenlignelighed og udvikle et fælles europæisk område for videregående uddannelse, hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne (EHEA – European Higher Education Area).

Bologna-processen har været rammen om en omfattende reform af gradsstrukturer, meritsystem, vurdering af uddannelseskvalifikationer og ens standarder for kvalitetssikring af uddannelser.

47 europæiske lande og EU Kommissionen deltager i samarbejdet med en række interesseorganisationer som rådgivende medlemmer. Danmark har formandskabet for Bologna-processen i dette halvår. Formandskabet deles med Aserbajdsjan, og Rumænien er viceformand. Næste gang, der afholdes Bologna ministerkonference, er i 2015.

Læs mere:


For yderligere oplysninger, kontakt:

  • Kommitteret Jacob Fuchs, tlf. 20722581, e-mail: jfu@ubst.dk
  • Pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200, e-mail: imen@fivu.dk

Handlinger tilknyttet webside