Gå til indhold

Studerende er rejst ud med Erasmus i 25 år

09. maj 2012
I et kvart århundrede år er studerende rejst ud i verden med Erasmus-programmet. Stadig flere griber muligheden. Jubilæet fejres med konference og udvidelse af programmet.

Flere og flere studerende vælger at rejse til udlandet med Erasmus-programmet i forbindelse med deres uddannelse. Programmet støtter samarbejde og mobilitet i de videregående uddannelser.

Nu fylder programmet 25 år. Det bliver den 9. maj fejret med en europæisk konference, der skal markere Erasmus' store betydning for Europa og europæisk uddannelse.

HKH Prinsesse Marie åbner konferencen, hvor 66 Erasmus-ambassadører sammen med institutionsrepræsentanter, studenterorganisationer og andre relevante parter fra hele Europa vil drøfte fremtidens uddannelsesprogram på det videregående uddannelsesområde.

H.K.H. Prinsesse Marie, uddannelsesminist er Morten Øster gaard og EU Kommissær Androulla Vassiliou i samtale i Københavns Univ er sitets festsal. Foto: Michael Falgren.
H.K.H. Prinsesse Marie, uddannelsesminist er Morten Øster gaard og EU Kommissær Androulla Vassiliou i samtale i Københavns Univ er sitets festsal. Foto: Michael Falgren.

Uddannelsesminister Morten Østergaard er vært ved konferencen sammen med Europa-kommissionen.

– Uddannelse og internationalisering er en af Danmarks og Europas vigtige veje til vækst og velstand. Erasmus-programmet har stor betydning for internationaliseringen i Danmark og i Europa. De studerende får globalt udsyn og kendskab til andre kulturer og sprog. De får netværk og knytter venskaber, der skaber muligheder for den enkelte studerende og løfter den videregående uddannelsessektor i sin helhed. Det bidrager til udveksling og udvikling af tanker og kompetencer, siger Morten Østergaard.

Tendensen viser, at de danske studerende er blevet stadig mere ivrige efter at rejse ud. Seneste opgørelse over danske studerende på udlandsophold gennem Erasmus-programmet viser en stigning på næsten 15 procent fra 2009/2010 til 2010/11. Væksten skyldes især fremgang i antallet af studerende, der tager på praktikophold i udlandet.

Kommissionen offentliggjorde i 2011 et forslag om nye uddannelsesprogrammer Erasmus for All for perioden 2014 til 2020. Forslaget lægger op til en stor satsning på uddannelse og særligt det videregående område. Det foreslåede budget svarer til en stigning på 70 procent i forhold til de nuværende uddannelsesprogrammer.

EU Kommissær Androulla Vassiliou har taget ordet. Foto: Michael Falgren
EU Kommissær Androulla Vassiliou har taget ordet. Foto: Michael Falgren
 

– Det er meget glædeligt, at endnu flere med Kommissionens forslag om Erasmus for All, vil få mulighed for at benytte sig af det populære program. Det vil bidrage til udvikling i den videregående uddannelsessektor. Samtidig vil mere international mobilitet højne kvalifikationsniveauet blandt vores dimittender. Det gavner den enkelte, der bliver en mere attraktiv arbejdskraft, og samfundet som helhed. Det er en vigtig udvikling, som skal fortsætte. Derfor har de europæiske lande som led i Bologna-processen netop vedtaget et mål om, at 20 procent af de europæiske studerende skal tage en del af deres uddannelse i udlandet, siger Morten Østergaard.

Om Erasmus (fakta)

  • 33 europæiske lande deltager i Erasmus-programmet, der har et årligt budget på 459 millioner euro. Næsten alle danske videregående uddannelser deltager i programmet.
  • I 2009/10 rejste 213.000 europæiske studerende ud med Erasmus. Over 2.400 kom fra Danmark, der samme år modtog knap 6.200 internationale studerende på studie- eller praktikophold gennem programmet. 
  • Den 9. maj er også Europadag og danske og internationale studerende fejrer programmets fødselsdag med musik og chill på Frue Plads i København.

I forbindelse med Erasmus-fejringskonferencen den 9. maj holder Morten Østergaard og EU Kommissær Androulla Vassiliou et pressemøde på Københavns Universitet, Frue Plads, Brandes Auditoriet, kl. 10.45-11.15. Alle journalister er velkomne.

Uddannelsesminist er Morten Øster gaard og EU Kommissær Androulla Vassiliou hold er pressekonfer ence. Foto: Michael Falgren.
Uddannelsesminist er Morten Øster gaard og EU Kommissær Androulla Vassiliou hold er pressekonfer ence. Foto: Michael Falgren.


For yderligere oplysninger, kontakt:

Pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering: Kommitteret Jacob Fuchs, tlf. 7231 8630.

Handlinger tilknyttet webside