Uddannelsesministeren holder træffetid
02. september 2012
Kom ind på Professionshøjskolen Metropol den 3. september og få en snak med uddannelsesminister Morten Østergaard. Alle er velkomne.
Har du noget på hjerte inden for videregående uddannelse, internationalisering, forskning eller innovation? Og vil du dele det med uddannelsesminister Morten Østergaard eller stille ham spørgsmål?
Den 3. september kl. 10.00 – 10.30 holder Morten Østergaard træffetid på Professionshøjskolen Metropol, Afdelingen på Nyelandsvej 27 – 29, 2000 Frederiksberg.
Alle kan møde uanmeldt op og få en snak med ministeren. Træffetiden foregår efter først-til-mølle princippet.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200.
Handlinger tilknyttet webside