Sundhedsuddannelser skal matche fremtidens arbejdsmarked

Sundhedsvæsnet er under forandring. Der bliver flere ældre, teknologien bliver mere avanceret, og der udvikles nye behandlingsformer. Det stiller andre og flere krav til genoptræning og rehabilitering.

Alle de nye vilkår og muligheder skal afspejles i sundhedsuddannelserne. Derfor vil regeringen nu kortlægge fremtidens kompetencebehov på arbejdsmarkedet for alle de sundhedsfaglige professionsbachelorer. Kortlægningen er et såkaldt fremsyn, der beskriver en række scenarier for udviklingen i sundhedsvæsenet de kommende 10-15 år baseret på vurderinger fra centrale aktører og interessenter på området.

Uddannelsesminister Morten Østergaard fremhæver, at de sundhedsfaglige medarbejderes kompetencer er helt afgørende for kvaliteten af den behandling, sundhedssystemet kan tilbyde i fremtiden. Det gælder både på sygehusene og i kommunerne.

- Efter en reform af læreruddannelsen og pædagoguddannelsen er tiden nu kommet til at se på sundhedsuddannelserne. Udviklingen i sundhedsvæsenet går stærkt. Ændret demografi, etablering af supersygehuse og kortere gennemsnitlige indlæggelsestider gør det nødvendigt at gå de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser efter i sømmene og se, om de på alle måder lever op til fremtidens krav eller kan blive endnu bedre. De kompetencebehov, som kan udledes af fremsynet, vil danne afsæt for en konkret drøftelse af behov for justering af uddannelserne eller udvikling af nye uddannelser, siger Morten Østergaard.

Uddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet er et kernepunkt for regeringen, der ønsker mere og bedre uddannelse. Ambitionen er at sikre grundlaget for den bedst uddannede generation nogensinde.

Sundhedsminister Astrid Kragh ser også frem til resultatet af kortlægningen og det videre arbejde.

- Det er vigtigt, at sundhedspersonalet er ordentligt rustet til at kunne indgå i fremtidens sundhedsvæsen, så borgere og patienter også fremover kan tilbydes den bedst mulige pleje og behandling, uanset om den foregår på sygehusene eller i eget hjem. Derfor er det relevant at se på, om eksempelvis sygeplejersker skal have andre faglige kompetencer end i dag, så vi kan fremtidssikre uddannelserne, siger sundhedsminister Astrid Krag.

De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser omfatter blandt andet uddannelserne til sygeplejerske, radiograf, jordemoder, bioanalytiker, fysioterapeut og ergoterapeut.

Hele fremsynsprocessen forventes afsluttet i 2014.

Om uddannelsesfremsynet

• Et såkaldt uddannelsesfremsyn adskiller sig fra akkreditering, der fokuserer på kvalitetssikringssystemer, samt fra uddannelsesevaluering, der fokuser på at evaluere kvaliteten af en uddannelse i forhold til formelle mål og rammer for uddannelsen.
• Med fremsynet beskrives en række scenarier for udviklingen i sundhedsvæsenet de kommende år. Det gennemføreres som en del af regeringens kvalitetssatsning og vil blive gennemført i løbet af foråret og sommeren 2014 med en bred inddragelse af aktører i sundhedsvæsenet.
• Der nedsættes en styregruppe med deltagelse af interessenterne med uddannelsesansvar på sundhedsområdet: Professionshøjskolerne, KL og Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Styrelsen for Videregående Uddannelser under Uddannelsesministeriet varetager formandskabet.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Uddannelsesministeriet
Vicedirektør Johnny K. Mogensen, tlf.: 7231 7860, e-mail: jkm@vus.dk
Chefkonsulent Susanne Bomholt Andersen, tlf.: 7231 7862, e-mail: sba@vus.dk
Presseansvarlig Ingeborg Nielsen, tlf.: 2211 0200, e-mail: imen@fivu.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Pressechef Thomas Bille Winkel, tlf.: 4091 9878, e-mail.: tbw@sum.dk