Nordiske ministre samles om uddannelser
De nordiske lande ligner hinanden meget. Alligevel er der markant forskel på andelen af kvindelige professorer. Mens Island og Finland ligger over EU-gennemsnittet er Norge og Sverige på niveau, og Danmark halter et godt stykke efter.
I både Danmark og Sverige har social baggrund større betydning end i de øvrige nordiske lande, hvad enten man måler på resultater i læsning eller matematik i folkeskolen. Til gengæld har Danmark i forhold til andre nordiske lande rigtig gode økonomiske og praktiske rammer for social mobilitet og er det vestlige land, hvor det er lettest at klare sig bedre økonomisk, selvom man kommer fra en lavindkomstfamilie. Men endnu flere skal gøre det.
Den 27. april mødes uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og undervisningsminister Christine Antorini med deres nordiske ministerkolleger i Nordisk Ministerråd for Forskning og Uddannelse for at drøfte, hvordan de nordiske lande i højere grad kan arbejde sammen og lære af hinanden.
Anledningen er, at Danmark i 2015 er formand for Nordisk Ministerråd i 2015 og har valgt at sætte fokus på uddannelse som en afgørende faktor i Island, Finland, Norge, Sverige og Danmarks fremtid.
Sofie Carsten Nielsen er meget optaget af, at Danmark ikke spilder talent.
- Det er vigtigt, at vi i de nordiske lande deler vores viden og erfaringer. Børns baggrund må ikke afgøre deres fremtid. Og køn må ikke være årsagen til, at nogle af vores skarpeste hjerner ikke kommer i spil til gavn for os alle. Desuden er arbejdet mod radikalisering af unge mennesker en yderst vigtig dagsorden, som vi bedst løser i fællesskab, og jeg ser frem til et inspirerende møde, siger Sofie Carsten Nielsen.
Christine Antorini understreger også, at når de nordiske lande står over for de samme udfordringer, er det oplagt, at de bruger hinanden til at komme videre.
- I de nordiske lande har vi en fælles opfattelse af, at alle skal have lige muligheder. Det kommer særligt til udtryk i vores uddannelsessystemer, hvor langt størstedelen af os får kompetencer til at klare sig i livet. Men vi er ikke gode nok til at bryde den negative sociale arv, og vi skal være bedre til at udvikle lærer- og pædagogprofessionen, så de er klædt på til at løfte alle elever, siger Christine Antorini.
Konkrete tiltag
Ministrene skal konkret drøfte følgende emner: Social mobilitet, lærer- og pædagogprofessionen, uddannelse og antiradikalisering samt kvinder i forskning.
De nordiske lande har allerede sammen taget skridt til at skabe grundlag for at løse nogle af udfordringerne.
Det islandske formandskab tog i 2014 initiativ til en ad hoc gruppe med medlemmer fra alle de nordiske lande, som skal se på, hvordan Norden løfter kvaliteten for sine lærere og pædagoger.
I 2015 har det danske formandskab igangsat et projekt, der skal give lærere og pædagoger i de nordiske lande det bedst mulige vidensgrundlag for at gøre en forskel for børn og unge gennem samvær, pædagogiske aktiviteter og undervisning.
Endelig har de danske ministre sat antiradikalisering på programmet. Det sker i lyset af terrorangrebet i København i februar og tragiske hændelser i andre lande.
Ministrene vil på mødet drøfte, hvordan uddannelse kan være med til at forebygge og bekæmpe radikalisering og, hvilke konkrete initiativer inden for uddannelsesområdet, de kan udvikle og iværksætte i det nordiske samarbejde.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Presseansvarlig Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200, e-mail: imen@ufm.dk
Undervisningsministeriet:
Pressesekretær Sabrina Drevsfeldt, tlf.: 3392 7867, sabrina.drevsfeldt@uvm.dk
Handlinger tilknyttet webside