Gå til indhold
Du er her: Forside Aktuelt Pressemeddelelser 2015 Politisk aftale om justering af fremdriftsreformen

Politisk aftale om justering af fremdriftsreformen

Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative indgået aftale om at justere fremdriftsreformen fra 2013.

20. november 2015

Med aftalen ophæves en række centrale regler, blandt andet den obligatoriske tilmelding til fag og prøver, mens der åbnes for mere fleksible redskaber, som universiteterne kan vælge at indføre.

Aftalen understøtter dermed ledelsernes opgave med at finde en god balance mellem studiefremdrift og en hensigtsmæssigt tilrettelæggelse af uddannelser, der ikke skaber unødige barrierer for de studerende.

Aftalen forbedrer også mulighederne for faglig supplering, når bachelorer og professionsbachelorer søger optagelse på en kandidatuddannelse.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen siger:

- Jeg er stolt af, at vi med denne brede aftale mindsker bøvl og bureaukrati. Nu giver vi institutionerne bedre muligheder for lokale løsninger og mere frihed, så de kan målrette indsatsen mod de uddannelser, hvor de studerende er mest forsinkede, siger Esben Lunde Larsen.

Ministeren hæfter sig ved, at det har været muligt at gøre fremdriftsreformen langt mere fleksibel:

- Aftalen tager afsæt i min brede dialog med studerende og uddannelsesinstitutioner, og jeg har lyttet til deres forslag. De konkrete ændringer afspejler i høj grad ønsker fra universiteterne om større fleksibilitet, uden at vi går på kompromis med målet om at nedbringe studetiderne væsentligt, fortsætter ministeren.

Studerende på universiteterne er i gennemsnit mere end et år længere om at tage en videregående uddannelse, end uddannelserne er normeret til. Partierne fastholder målet om, at universiteterne frem mod 2020 samlet set skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder, som det blev aftalt i ’Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel’ fra april 2013. Dermed er den økonomiske ramme for reformen fastholdt.

Hvis universiteterne samlet set indfrier målet for studietiden i 2020, kan studerende i gennemsnit være mere end 9 måneder forsinkede uden en økonomisk sanktion.

- Jeg glæder mig over, at der blandt partierne bag aftalen fortsat er fuld opbakning til målene i fremdriftsreformen. En aktiv studiekultur er vigtigt både for den enkelte studerende og for samfundet som helhed, siger Esben Lunde Larsen.

  • Partierne bag aftalen er tilfredse.

Mette Reissmann (S) udtaler:

- Vi er glade for at have indgået en aftale, der sikrer fremdriften på en bedre og mere fleksibel måde. Aftalen giver universiteterne mere frihed til at komme i mål med nedsættelsen af de studerendes gennemførelsestid og samtidig etablere gode rammer for de studerende, der skaber en aktiv studiekultur, og det er rigtig positivt. Det bliver også lettere at leve sin iværksætterdrøm ud, tage praktikophold eller studere i udlandet, og det er vigtigt, hvis vi skal uddanne dygtige og arbejdsmarkedsparate studerende.

Ida Auken (RV) udtaler:

- Det er vigtigt for os, at de studerende læser på fuld tid. Men tvangstilmelding til eksamen var en rigtig dårlig ide. Derfor er jeg glad for, at vi har fundet en bedre løsning, der giver de studerende mere frihed og fleksibilitet, samtidig med at vi når målet. Radikale havde gerne set, at man havde besluttet at indføre muligheden for erhvervskandidat og forlængelse af retskravet til 2 år. 

Jacob Mark (SF) udtaler:

- For SF har det været afgørende at få gjort op med de rigide tilmeldingskrav, der har gjort livet surt for de studerende siden fremdriftsreformens start. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi nu giver de studerende mere frihed og gør det tydeligt, at der skal være plads til praktikophold, studieophold i udlandet og forskning. Det er en sejr for os, at vi har fået forhandlet bestå-kravet ned på 45 ects-point.

Mai Mercado (KF) udtaler:

- Det har været helt afgørende for Konservative at fjerne de barrierer, som har betydet, at unge iværksættere ikke har kunnet forene studier og virkelyst. Danmark har brug for flere iværksættere, og det skal vores universiteter understøtte.

Fremdriftsreformen blev indgået i 2013 for at understøtte, at studerende på blandt andet universiteterne kommer bedre og hurtigere igennem deres uddannelse. Reformen har dog vist sig at have uhensigtsmæssige konsekvenser, der nu justeres. Partierne har drøftet de forslag, som blandt andet universiteterne og professionshøjskolerne er kommet med, og har på den baggrund besluttet en række nye initiativer.

Seks justeringer i fremdriftsreformen:


1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point)
Det bliver ikke længere obligatorisk, at studerende skal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår. Studerende kan igen også få mulighed for at framelde sig eksaminer. Fremover kan institutionerne selv vælge, om der skal være regler for, hvor mange fag de studerende årligt skal tilmeldes.

2. Mulighed for studieaktivitetskrav
Universiteterne får mulighed for at fastlægge et studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point per studieår på alle eller enkelte uddannelser.

3. Mulighed for løbende karaktergivende prøver og fremlæggelser
Universiteterne får mulighed for at beslutte, at studerende for eksempel skal aflevere skriftlige opgaver i løbet af undervisningen, og at bedømmelsen af disse kan indgå som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende prøveafholdelse i faget.

4. Forbedrede muligheder for studerende, der er iværksættere eller formænd i frivillige ungdomsorganisationer
Studerende, der også er iværksættere, får bedre mulighed for undtagelse for universiteternes eventuelle regler om tilmelding til fag, prøver eller studieaktivitet. Det samme gælder for studerende, der sideløbende med studiet er formænd for frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

5. Faglig relevant merit ved studieskift
Aftalen præciserer, at eventuel merit fortsat altid skal vurderes af uddannelserne, og at merit skal være fagligt relevant.

6. Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser
Universiteterne får mulighed for at udbyde op til 30 ECTS faglig supplering til ansøgere til kandidatuddannelser, såfremt ansøgeren samtidigt opnår betinget optagelse til en kandidatuddannelse. Fremover finansieres suppleringen som før 2012 med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling.


For yderligere oplysninger, kontakt:

Pressechef Jesper Langergaard, tlf.: 7231 8020, e-mail: jela@ufm.dk
Chefkonsulent Adrian Lema, tlf.: 7231 8126, e-mail: adl@ufm.dk

Senest opdateret 26. november 2015