Gå til indhold

Videregående uddannelsesinstitutioner indgår kontrakter om flere mønsterbrydere

06. januar 2015
INVITATION TIL PRESSEN: De videregående uddannelsesinstitutioner forpligter sig til at tiltrække og fastholde flere mønsterbrydere, når de underskriver udviklingskontrakter om blandt andet mere social mobilitet og kvalitet i uddannelserne.

For første gange nogensinde forpligter de videregående uddannelsesinstitutioner sig til at tiltrække og fastholde flere unge fra ikke uddannelsesvante hjem. Det sker, når uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen indgår nye udviklingskontrakter med institutionerne. Med kontrakterne sætter ministeren fokus på at få alle talenter i spil.

Med de nye udviklingskontrakter skal institutionerne derudover blandt andet arbejde for bedre kvalitet i uddannelserne og øget internationalisering. 

Kontrakternes indhold tager udgangspunkt i regeringens mål for de videregående uddannelser og øvrige indsatser på de enkelte institutioner. Kontrakterne angiver retningen for de videregående uddannelser de kommende tre år.

Uddannelsesinstitutionerne har selv formuleret indholdet, og gennemgående for alle kontrakterne er, at ambitionsniveauet er højt. Alle målene bliver offentliggjort på hjemmesiden i forbindelse med, at Sofie Carsten Nielsen og institutionernes bestyrelsesformænd skriver under på kontrakterne.

Underskrivelserne finder sted den 8. januar kl. 15.30-16.30 i:

Uddannelses- og Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 12, mødelokale F
1216 København K

Pressen er velkommen under mødet, og der vil være mulighed for at filme og fotografere. Medbring ID.

Der udsendes en pressemeddelelse.


Tilmelding  og spørgsmål kan rettes til:

Presseansvarlig Ingeborg Nielsen, 2211 0200, imen@ufm.dk
Pressemedarbejder Kristina Mie Hansen, 7231 8012, kmh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside