DFiR: Godt vi gør os klar til fremtiden

Evnen til at rette op på ubalancer i forskningssystemet var en af de helt centrale konklusioner, som DFIR drog af sin undersøgelse af, hvorfor udviklingen i dansk forskning har været relativt mere positiv over de seneste 30 år, end tilfældet har været for forskningen i en række andre lande:

- I Danmark har vi en tradition for rettidig omhu, når det kommer til at justere på rammerne for vores forskningssystem, udtaler Jens Oddershede, formand for DFiR.

Regeringen fremlægger en række initiativer, der skal ruste dansk forskning og innovation til også fremadrettet at være en drivkraft for det danske samfund. Strategien adresserer netop mange af de væsentlige udfordringer for dansk forskning og innovation, hvor systemet er kommet i ubalance. Men djævlen ligger som bekendt i detaljen. Nogle initiativer er udfoldet, mens en række af initiativerne først vil blive konkretiseret igennem de mange ekspertudvalg.

DFiR har forhåbninger til strategien. Den adresserer blandt andet den såkaldte timeglaseffekt i dansk forskning. Begrebet dækker over den ubalance i forskningsfinansieringen, der er indtruffet, siden de eksterne forskningsmidler her til lands blev koncentreret i få, store bevillinger. Den ubalance medfører fare for, at fremtidens excellence vil udtørre, fordi vi ikke har fået givet morgendagens dygtige forskere de rette betingelser.

Politikken på innovationsområdet har i en årrække fokuseret på enkeltaktører og  konkrete virkemidler. Med strategien ønsker regeringen at skabe et sammenhængende innovationsfremmesystem med bedre fokus på de enkelte aktørers rolle i det samlede system. Det bakker DFiR op om.

Med regeringens lancering af strategien bliver der sat mange skibe i søen. ’En udfordring er, at flere af initiativerne omhandler emner og aktiviteter, der er gensidigt afhængige’, udtaler Jens Oddershede.

Hvert enkelt af disse initiativer i strategien er velbegrundet. Men der er fare for at gentage tidligere udfordringer i dansk forskning: At vi får iværksat flere styringsmekanismer, hvoraf nogle har overlappende virkning, og nogle har modsatrettede incitamentsstrukturer, fordi initiativer og reformer ikke i tilstrækkeligt omfang er tænkt i sammenhæng. Et eksempel på modsatrettede initiativer er blandt andet en ny model til fordeling af basismidler til universiteterne og ønsket om større fokus på karrierefremme: Hvis universiteter i en længere periode er usikre på deres fremtidige budgetrammer, vil de alt andet lige have vanskeligere ved at sætte fokus på rekruttering af nye talenter.

- Tilsvarende er ønsket om at understøtte dansk forskning til et nobelprisniveau heller ikke helt overensstemmende med de tanker, strategien har om et mere bredt meriteringssystem på universiteterne’, udtaler Jens Oddershede afslutningsvist.

Yderligere oplysninger:

Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd Jens Oddershede, tlf. 40 40 10 97