Søren Pind: Mere fleksibilitet i uddannelsesforløbet
I Danmark har kun 9 procent af de kandidatstuderende haft en pause på mere end to år mellem bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen. Det viser en ny, stor international analyse – Eurostudent - der belyser studerendes socioøkonomiske vilkår i 28 europæiske lande.
Til sammenligning svarer 38 procent af de adspurgte kandidatstuderende i Norge, at de har holdt en pause på mere end to år mellem afsluttet bachelor og deres nuværende kandidatuddannelse, og i Sverige og Finland er det knapt 30 procent af de adspurgte. På tværs af en række europæiske lande holder i gennemsnit 21 procent af de studerende en pause på mere end to år mellem bachelor- og kandidatuddannelsen.
De danske tal hænger blandt andet sammen med det nuværende retskrav, der betyder, at danske bachelorer i dag mister retten til at blive optaget på en kandidatuddannelse, hvis de ikke søger videre med det samme.
- Det er sådan set godt, at mange studerende kommer hurtigt igennem studierne, men det er et problem, at de ikke i højere grad tester sig selv af på arbejdsmarkedet – som fuldtidsarbejdende – før de har læst helt til ende. Jeg så gerne, at flere gik ud og fik noget mere praktisk erfaring tidligere. Og så kan de jo fint vende tilbage senere og tage kandidatdelen, når de også ved mere om, hvad kravene er derude på den anden side. Men i praksis straffes de danske studerende i dag for at søge beskæftigelse mellem deres bachelor og kandidat på grund af vores nuværende retskrav. Det er værd at se nærmere på, om vi kan skabe mere fleksibilitet, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Regeringen har med den nye erhvervskandidat netop taget et første skridt i retning af at gøre det danske uddannelsessystem mere fleksibelt. Initiativet indebærer, at en række kandidatuddannelser fra september bliver udbudt som fireårige deltidsuddannelser.
- Med erhvervskandidaten får de studerende mulighed for at uddanne sig, mens de arbejder mindst 25 timer om ugen. Dermed kan de prøve arbejdsmarkedet af, mens de studerer og koble det, de lærer, direkte til deres arbejdsliv. Jeg er optaget af, at vi tænker videre i de baner, så flere studerende fremover bryder studietiden op, og så vi i højere grad får et arbejdsmarked for akademiske bachelorer, siger Søren Pind.
Der er nedsat et udvalg om bedre universitetsuddannelser, som blandt andet skal adressere, om uddannelserne giver fleksible og hurtige veje til et godt job, der imødekommer samfundets behov.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Pressekonsulent Trine Søndergaard, Uddannelses- og Forskningsministeriet, tlf. 72 31 80 09, tri@ufm.dk.
Fakta om Eurostudent
- Datagrundlaget for Eurostudent er en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i foråret 2016. I Danmark er undersøgelsen gennemført af Styrelsen for Forskning og Uddannelse i samarbejde med Epinion.
- Det er sjette gang, at Eurostudent-undersøgelsen gennemføres, og tredje gang Danmark deltager.
- Undersøgelsen omfatter aktive studerende på ordinære videregående uddannelser.
- Oplysningerne i Eurostudent er indhentet ved en spørgeskemaundersøgelse og er dermed de studerendes egne oplysninger eller oplevelser. Det indebærer, at de kan afvige fra andre opgørelser baseret på for eksempel danske registeroplysninger.
- Danske registerdata for bachelorårgangen 2012 viser, at 91 procent var påbegyndt en kandidatuddannelse efter to år.
Handlinger tilknyttet webside