Du er her: Forside Aktuelt Pressemeddelelser 2018 Uddannelses- og forskningsministeren vil styrke faglighed og dannelse på læreruddannelsen

Uddannelses- og forskningsministeren vil styrke faglighed og dannelse på læreruddannelsen

På baggrund af de første delresultater fra evalueringen af læreruddannelsen vil uddannelses- og forskningsminister Søren Pind drøfte med forligskredsen, om der kan stilles krav om, at de lærerstuderende skriver bachelorprojekt i et undervisningsfag samt drøfte, hvordan den almene dannelse styrkes.

20. marts 2018

De første to delanalyser fra evalueringen af læreruddannelsen, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har sat i gang, offentliggøres i dag. Den ene del omhandler indhold og faglige krav på læreruddannelsen, mens den anden del har fokus på almen dannelse, herunder kompetenceområdet Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM)

Overordnet set viser den foreløbige vurdering, at de kompetencemål, som er fastsat i bekendtgørelsen for læreruddannelsen, er på et højt niveau, og at der bliver stillet store krav til de studerende. Det glæder uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, da ambitionen med den nye læreruddannelse var en fagligt stærkere læreruddannelse.

Det bekymrer dog ministeren, at 53 ud af 92 udtrukne bachelorprojekter bedømmes til et lavere niveau af norske og svenske fageksperter, end den bedømmelse, som de studerende har fået ved eksamen i Danmark. Derudover hæfter han sig ved, at 1/3 af de studerende i 2017 ikke skrev bachelorprojekt i et undervisningsfag. Med reformen i 2013 fik de studerende mulighed for at skrive bachelorprojekt om mere almene lærerfaglige problemstillinger, som for eksempel klasseledelse og inklusion.

- Lærergerningen er noget af det fineste, man kan beskæftige sig med. Jeg er derfor optaget af, at vi har høj kvalitet og faglighed på uddannelsen. Det er godt, at bachelorprojekterne er konkrete og praksisnære, men fokus på undervisningsfag bør fastholdes. For det vil styrke fagligheden, hvis de studerende skal skrive bachelorprojekt i et undervisningsfag. Derfor vil jeg drøfte med forligskredsen, om der er nogle skruer, vi kan justere på i den forbindelse, siger Søren Pind.

Ministeren hæfter sig også ved, at der er stor forskel på, hvor meget professionshøjskolerne tilbyder undervisning i Almen dannelse/KLM. Samlet udgør obligatoriske moduler med KLM fra 10 til 17 ECTS-point.

- Min ambition er, at vi skal styrke dannelse i alle uddannelser. Og målet med reformen af læreruddannelsen var netop også, at vi skulle skærpe kravene til KLM, og at almen dannelse skulle gennemsyre hele uddannelsen. Derfor undrer jeg mig over den store variation, og det er også noget af det, som jeg vil drøfte mere indgående med forligskredsen, siger Søren Pind.

Ministeren har indkaldt forligskredsen til nærmere drøftelser efter påske.

Fakta om evalueringen af læreruddannelsen

Evalueringens dataindsamling er tilrettelagt i tre dele, som afrapporteres løbende. Del 1 handler om indhold og faglige krav i udvalgte fag, herunder Almen dannelse/KLM. Del 2 handler om kvalitet af undervisningen, og del 3 vil handle om læreruddannelsens relevans og evne til at klæde de studerende på til behovene i skolen og jobbet som lærer.

Konkret er der nedsat en ekspertgruppe med nordisk deltagelse, som har ansvaret for evalueringens samlede vurderinger. Ekspertgruppen ventes at aflevere en endelig evalueringsrapport om læreruddannelsens stærke og svage sider inden udgangen af 2018.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har desuden nedsat en dialoggruppe, som skal følge arbejdet. Dialoggruppen består af repræsentanter fra en række organisationer og institutioner på uddannelses- og undervisningsområdet.


For yderligere oplysninger, kontakt:

Pressekonsulent Trine Søndergaard, tri@ufm.dk, tlf. 72 31 80 09.

Senest opdateret 20. marts 2018