Du er her: Forside Aktuelt Pressemeddelelser 2018 Universiteterne har fået has på de lange studietider

Universiteterne har fået has på de lange studietider

Universitetsstuderende er blevet bedre til at sætte punktum. På seks år er den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid på universiteterne forkortet med 6,5 måneder. Tommy Ahlers er tilfreds med udviklingen og vil fokusere på at gøre uddannelserne mere fleksible for de studerende.

26. august 2018

6,5 måneder. Så meget har universiteterne og deres studerende nedbragt overskridelsen af den normerede studietid med siden 2011. Dermed er universiteterne i hus med fremdriftsreformens mål om at reducere den samlede overskridelse af studietiden med mindst 4,3 måneder frem mod 2020.

I 2017 var en kandidat fra universiteterne 6,7 måneder forsinket i gennemsnit i forhold til den normerede tid på studiet. I 2014, hvor reformen trådte i kraft, lå tallet på 11,6 måneder. Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

- Det er godt, at de studerende bliver bedre til at gennemføre deres uddannelse tættere på den normerede tid. Vi havde tidligere en situation, hvor universitetsstuderende i gennemsnit brugte et helt ekstra år på uddannelsen. Alle passer selvfølgelig ikke ind i den samme skabelon, men en videregående uddannelse skal som udgangspunkt gøres færdig på normeret tid. Når man kommer ud på arbejdsmarkedet, så forventes det også, at man kan sætte et punktum og levere sine opgaver inden for en bestemt tid, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

Det faktum, at det er godt at gennemføre på normeret tid, betyder ikke, at der ikke skal være plads til fleksibilitet i studieforløbet, mener uddannelses- og forskningsministeren. Ambitionen er, at de studerende bliver mere robuste og samtidig får bedre mulighed for at prøve sig af på arbejdsmarkedet mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Derudover skal karakterbonussen afskaffes, hvor studerende kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de begynder på en videregående uddannelse inden for to år.

- Karakterbonussen sender et signal om, at det er bedre at være hurtig end at være dygtig. Det er forkert, og giver et for stort fokus på høje karakterer. Det er vigtigt, at studerende også i løbet af studietiden ikke blot går efter de høje karakterer, men fordyber sig, er nysgerrige og bliver dygtigere. De skal have mod til at eksperimentere og ikke være bange for at fejle. Har man først den indstilling, tror jeg, færre vil blive stresset og opleve præstationsangst i løbet af deres studietid. Derfor vil jeg se på, om ikke vi i løbet af efteråret kan få afskaffet bonussen, siger Tommy Ahlers.

Fakta om udvikling i studietiden

I 2011 var den samlede overskridelse af studietiden for et samlet bachelor- og kandidatforløb i gennemsnit på 13,2 måneder. I 2017 var den 6,7 måneder. Overskridelsen er dermed nedbragt med 6,5 måneder fra 2011 til 2017.

Alene fra 2016 til 2017 er den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid på universiteterne nedbragt fra 9,2 måneder til 6,7 måneder.

På erhvervsakademiuddannelser er den gennemsnitlige overskridelse på 1,1 måned. På professionsbacheloruddannelserne er tallet 1,9 måneder.

Overskridelsen af normeret studietid på uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet er samlet set faldet med 1,5 måned fra 2011 til 2017.

Fakta om fremdriftsreformen

Fremdriftsreformen blev indført af SRSF-regeringen sammen med Venstre og Konservativt Folkeparti i 2013.

Venstre-regeringen indgik sammen med S, RV, SF og K den 20. november 2015 en aftale om at løsne kravene i fremdriftsreformen. Med aftalen blev en række centrale regler ophævet, blandt andet den obligatoriske tilmelding til fag og prøver, svarende til 60 ECTS-point om året. Til gengæld blev der åbnet for, at institutionerne kan fastsætte forskellige lokale studietidsregler efter behov og dermed målrette indsatsen der, hvor de studerende er mest forsinkede. Det har givet mere fleksibilitet til de enkelte institutioner.

Kravet om, at universiteterne skal reducere den gennemsnitlige studietid i 2011 med 4,3 måneder frem mod 2020, blev fastholdt. Universiteterne har i forskelligt omfang valgt at benytte muligheden for at fastsætte lokale studietidsregler, for eksempel har flere universiteter fastsat regler om, at de studerende skal bestå mindst 45 ECTS-point om året. Det medfører, at fremdriftsreformen kommer til udtryk over for de studerende forskelligt, alt efter hvilke studietidsregler institution har valgt at fastsætte.

Fakta om bevillingssystemet

Med det nye bevillingssystem for de videregående uddannelser, der træder i kraft i 2019, ændres de overordnede økonomiske incitamenter vedrørende studietid. Der indføres resultattilskud, der blandt andet udmøntes på baggrund af færdiggørelse (studietid), hvor institutionerne opnår det fulde tilskud, hvis de studerende i gennemsnit er færdige senest 3 måneder udover normeret tid for hhv. bachelor- og kandidatuddannelser.


For yderligere oplysninger kontakt:

Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon 7231 8181.

Senest opdateret 31. august 2018