Grøn forskning løftes til nyt niveau med 2,7 milliarder kroner

• Se aftalerne om forskningsreserven m.v.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Frie Grønne har den 30. oktober indgået en aftale om fordeling af forskningsreserven for 2021.

Forskning er nøglen til at nå målet om en 70-procents CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Derfor prioriteres der midler til grøn forskning på 2,7 milliarder kroner i 2021 heraf ca. 2,1 milliarder kroner fra den aftale, der er indgået. En del af midlerne målrettes fire forskningsområder, såkaldte missioner, nemlig: CO2-fangst, grønne brændstoffer (Power-to-x mv.), landbrug og cirkulær økonomi til gavn for den grønne omstilling samt arbejdspladser i hele landet og danske virksomheders bundlinje. 

Som noget nyt har et enigt Folketing valgt at sende et signal om, at den grønne forskning er kommet for at blive ved at beslutte at prioritere et højt niveau for øremærkede midler til grøn forskning fra 2020 og fire år frem. 

- Jeg er glad for, at regeringen og alle Folketingets øvrige partier er blevet enige om en aftale med en historisk satsning på den grønne forskning. Allerede sidste år lagde vi et højt niveau for den grønne forskning, og det bygger vi nu videre på. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi bruge midlerne rigtigt, og derfor prioriterer vi politisk midlerne til de områder, hvor vi ved, de har den største effekt – både nu og her og i fremtiden. Og som noget helt nyt sender vi et klart signal om, at den grønne forskning er kommet for at blive ved at sikre, at det høje grønne investeringsniveau fortsætter ud i fremtiden, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Øvrige hovedpunkter i aftalen

Med aftalen er der også fundet penge til at medfinansiere et nyt oceangående arktisk forskningsskib, der bl.a. skal styrke Danmarks arktiske forskningsposition. Aftalen indeholder endvidere penge til teknologiudvikling og innovation, der kan fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark. Det kan f.eks. være forskning i robotteknologi, kunstig intelligens og digitalisering. Forskningen skal skabe grobund for, at danske virksomheder kan udvikle produkter og nye teknologiske løsninger og øge deres vækst og produktivitet til gavn for hele Danmark.

Life science, sundhed og velfærdsteknologi vægtes højt med i alt 390 millioner kroner.

Der er desuden afsat 50 millioner kroner hvert år de kommende år til styrket forskning inden for børneområdet. Forskningen skal bidrage til, at alle børn får de bedst mulige betingelser for at klare sig videre frem i livet, blandt andet ved at alle børn i dagtilbud trives, lærer, udvikler sig og dannes.

Aftale om fri forskning, forskning i klimaforandringer og talentudvikling

Herudover har regeringen indgået aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Frie Grønne om fri forskning, forskning i klimaforandringer og talentudvikling. Aftalen omfatter blandt andet en femdobling af Inge Lehmann-programmet på 110 millioner kroner næste år. Programmet, opkaldt efter en af de første banebrydende kvindelige danske forskere, har til formål at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne i Danmark.

- Vi er stadig langt fra at have ligestilling på vores forskergange. Inge Lehmann-programmet er et vigtigt værktøj for at få mobiliseret talentfulde forskere. Vi skal have alle dygtige forskere i spil, ellers går vi glip af talent og dermed banebrydende forskning, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Citater fra ordførere

Stinus Lindgreen, Radikale Venstre:  
- Vi står midt i en klimakrise, så det er klogt at sætte et markant grønt præg på forskningsreserven men dog med tilpas bredde til, at det er forskerne, der skal komme med svarene - ikke politikerne. Det har også været afgørende for Radikale Venstre at sikre frie midler, så vi dyrker de nye ideer og de bedste forskere - ikke mindst gennem Inge Lehmann- og Sapere Aude-programmerne. Endelig afsættes der penge til uafhængig klinisk forskning, ligesom formidling gennem videnskab.dk fastholdes.

Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti:
- Jeg er stolt af aftalerne, som sikrer en historisk stærk indsats i den grønne forskning, hvor der både er fri grøn forskning og strategisk forskning, der begge skal hjælpe os på vej mod 70 % CO2 reduktion. Derudover har vi sikret et program for at få flere kvindelige forskere og 50 millioner kroner til forskning i de mindste børn, som skal gavne vores daginstitutioner, kommende pædagoger og selvfølgelig børnene.

Ulla Tørnæs, Venstre: 
- Venstre har igen i år sat solide, grønne aftryk på aftalen, hvor jeg særligt har kæmpet for landbrugets rolle i den grønne omstilling. Det har også været et krav, at vi giver et markant løft til Life Science, som er en dansk styrkeposition. Og så er jeg særligt glad for, at Danmark får et nyt havforskningsskib, der kan forske i Arktis - det var et krav fra Venstre op til forhandlingerne.

Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti: 
- I DF er vi glade for at kunne sikre fortsættelse af Center for Grundtvigforskning og dermed sikre en afgørende del af den danske kulturarv for eftertiden. Derudover er vi tilfredse med en afbalanceret aftale, som sikrer brede forskningssatsninger i hele værdikæden. Aftalen åbner vid mulighed for at udnytte den position Danmark har på robot- og droneområdet. Det er vigtigt for Danmark og i særdeleshed vigtigt for Fyn, som er en førende landsdel inden for robot- og droneteknologi.

Eva Flyvholm, Enhedslisten: 
- Der er meget guld i aftalen. Vi får et stort, fedt program for kvindelige forskere, masser af grønt f.eks. et klimaforskningscenter, stor satsning på pædagogisk forskning i små børn, styrket fokus på arktisk forskning og opstart af et nyt center i Grønland. Alt sammen hjerteblod for mig og Enhedslisten. Vi har også kæmpet for mere fri forskning, det kom ikke højt nok op, men vi rykkede et godt stykke.

Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti: 
- Rigtig glad for, at forskningsaftalen indeholder flere konservative aftryk. Særligt er jeg stolt over, at vi bl.a. fik ændret regeringens ’plastikmission’ til ’cirkulær økonomi’ og fik tilføjet smarte energisystemer og sektorkobling. Vi har fået mere fokus på det digitale og kunstig intelligens inkl. droner og robotter. Arktisforskning og et nyt forskningsskib har ligeledes været meget vigtigt for os. For Det Konservative Folkeparti har det været afgørende, at vi er bedre rustet til fremtiden. Det er vi med denne aftale.

Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige: 
- For Nye Borgerlige er det vigtigt, at den frie forskning får mulighed for at udfolde sig. Det er helt afgørende, at forskerne kan afprøve og udvikle helt nye ideer.  Det har derfor været en hovedprioritet for Nye Borgerlige, at en væsentlig del af midlerne går til den fri forskning. Desuden er det vigtigt, at forskning inden for landbrugsområdet bliver prioriteret. Begge dele tilgodeses med denne aftale, som Nye Borgerlige derfor er glade for at være en del af.

Uffe Elbæk, Frie Grønne: 
- Endnu engang et meget flot grønt forhandlingsresultat. I Frie Grønne er vi særligt glade for, at der i aftalen bliver sat fokus på det samfundsmæssige potentiale af civilsamfundet og demokratiske og medarbejderejede virksomheder. Og ikke mindst at de kunstneriske uddannelser også i år er blevet prioriteret.

Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet: 
- Politisk har vi et ansvar for at sikre, at den offentlige forskning i så høj grad som muligt er med til at løse vores samfundsudfordringer, samtidig med at den er med til at understøtte vores virksomheder og arbejdspladser. Det sikrer vi med en massiv grøn, målrettet satsning og fokus på nye teknologier blandt andet inden for robotter.

Fakta om fordeling af forskningsreserven med videre:

Regeringen og partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Frie Grønne er enige om at udmønte 2.857,3 mio. kr. til forskning og innovation i 2021.

Ambitiøse og varige grønne forskningsinitiativer

• 2.102,8 mio. kr. udmøntes til ambitiøse og grønne forskningsinitiativer i 2021
• Under Danmarks Innovationsfond afsættes i alt 1.169,0 mio. kr. til grønne forsknings- og innovationsprojekter – herunder 700 mio. kr. til grønne forsknings- og innovationspartnerskaber og 469,0 mio. kr. til grøn forskning, teknologiudvikling og innovation
• Under Danmarks Frie Forskningsfond afsættes 312,9 mio. kr. med henblik på, at fonden gennem konkurrenceudsatte opslag kan uddele midler til den grønne, frie, nysgerrighedsdrevne forskning i Danmark.
• Der afsættes i alt 511 mio. kr. til de tre udviklings- og demonstrationsprogrammer samt 39,3 mio. kr. til styrket grøn forskning på landbrugsområdet.
• Der afsættes 50,0 mio. kr. i 2021 og 60,0 mio. kr. i 2022 og 2023 til delfinansiering af et nyt forskningsskib DANA med de nødvendige kapaciteter til at løse opgaver i Arktis.
• Der afsættes 10,6 mio. kr. til grønt internationalt forskningssamarbejde og styrket monitorering af grøn forskning
• Der afsættes 2,0 mio. kr. til forskningsformidlingsportalen Videnskab.dk samt 6,0 mio. kr. til forsknings- og udviklingsprojekter inden for bæredygtigt design og arkitektur, der kan understøtte den grønne omstilling.
• Der afsættes 2,0 mio. kr. arktisk forskning om klima- og geopolitik.

Life science, sundhed og velfærdsteknologi

• Der afsættes i alt 390 mio. kr. til forskning, teknologiudvikling og innovation inden for life science, sundhed og velfærdsteknologi mv., heraf 340,0 mio. kr. til Innovationsfonden og 50,0 mio. kr. til forskningsaktiviteter på Internationalt Centre for Antimicrobial Re-sistance Solutions (ICARS),

Teknologi og innovation, der kan fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark

• Under Innovationsfonden afsættes 190,0 mio. kr.  til at understøtte udfordringsdrevet forskning, teknologiske muligheder og innovation, som kan bidrage til at fastholde produktion og endnu bedre og skånsomme arbejdspladser i Danmark.
• Der afsættes 30,0 mio. kr. til Matchfinansieringsordningen under Vækstfonden.

Et stærkt fundament for forskning og innovation

• Der afsættes 50,0 mio. kr. årligt i 2021-2024 til at opbygge og styrke den danske pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn i aldersgruppen 0-6 år.
• 27,6 mio. kr. er afsat til styrkelse af den forskningsinfrastruktur, som udgør et helt afgørende grundlag for, at dansk forskning fortsat kan være i verdensklasse.
• Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til at styrke den danske deltagelse i internationalt forskningssamarbejde og det danske hjemtag af EU-midler.
• Der afsættes 3,1 mio. kr. i 2021 til at understøtte arktisk forskning, herunder aktiviteter vedr. Arktis og Antarktis, og 3,1 mio. kr. til Arktisk Universitet.
• Endvidere afsættes 10,0 mio. kr. til at videreføre Grundtvig Centerets arbejde.

Aftale om fri forskning, talentudvikling og forskning i klimaforandringer (fordeling af den tværgående reserve i 2021)

Regeringen og partierne Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Frie Grønne er enige om at udmønte 231,4 mio. kr. i 2021 til fri forskning, talentudvikling og forskning i klimaforandringer.

• Under Danmarks Frie Forskningsfond afsættes 181,7 mio. kr. til at styrke talentudviklingen i dansk forskning og til at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne, heraf afsættes 110 mio. kr. til Inge Lehmann-programmet og 71,7 mio. kr. til forskertalentprogrammet Sapere Aude Forskningsleder, hvoraf op til 10 mio. kr. kan gå til det nationale ERC-støtteprogram.
• Der afsættes 10,3 mio. kr. til EliteForsk-initiativet, som ved en årlig begivenhed hædrer og belønner unge forskertalenter med forskningspriser.
• Der afsættes 39,4 mio. kr. til at fortsætte og styrke Nationalt Center for Klimaforskning (NCFK), inkl. overvågning af Grønlands indlandsis. 

For yderligere oplysninger, kontakt:

Pressesekretær Nynne Jespersen Lee, tlf. 7231 8107, e-mail: nljl@ufm.dk
Direktør Nils Agerhus, tlf. 2075 7817, e-mail: nag@ufm.dk