Danske forskere leverer rum-teknologi til Marslanding

Forskere i hele verdenen håber på, at turene til Mars i det lange løb vil give os svar på et grundlæggende spørgsmål: Har der været liv på Mars – og hvordan opstod det?

To danske universiteter, Københavns Universitet og DTU, har igennem flere år i samarbejde med NASA udviklet dele af de instrumenter, som skal bruges af roveren til at finde frem til de rigtige prøver og foretage eksperimenter, der skal hjælpe med at finde svar på de spørgsmål – for en dag at kunne sende mennesker til Mars.

Derudover har NASA også købt mikrofoner fra et dansk firma, som skal optage lyde fra Mars. Den 18. februar vil NASA, og alle andre i verden der følger med, vente på at modtage det radiosignal fra Perseverance om, at den er landet på Mars.

- Det er virkelig imponerende, at danske forskere er med så langt fremme i den rumteknologiske forskning, at de bidrager med vigtigt udstyr til en Marslanding. Det synes jeg godt, vi kan være stolte over. Når Danmark er med i rummet, er vi med til at skabe videnskabelige og teknologiske nybrud, der bidrager til vores fælles fremtid, siger uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen.

Starten på en vild rumhistorie

I modsætning til tidligere missioner vil prøverne ikke blive analyseret på stedet.

NASA vil derimod i et tæt samarbejde med ESA i 2026 sende endnu en mission til Mars, der skal hente prøverne tilbage til Jorden. Missionen har fået titlen: Mars Sample Return.

En ny rover vil lande på Mars og begynde at samle prøverne op fra overfladen, hvor Perserverance har efterladt dem, og en robotarm vil placere dem i et rør i en raket.

Raketten vil herefter skyde op fra Mars og frigive rørene, som indfanges af en satellit, der i 2026 ligeledes er blevet sendt til Mars og nu kredser omkring planeten.

Satellitten vil herefter vende om og flyve tilbage til jorden. I 2031 er det således planen, at de første prøver af Mars skal ankomme til Jorden. En lignende mission er aldrig forsøgt før.

Hverken ESA og NASA har sat dato på endnu, men håber at denne rumhistorie en dag vil føre til, at vi kan transportere mennesker til Mars.

Fakta om Marslandingen

Københavns Universitet og DTU bidrager med dansk teknologi til fire instrumenter på Perseverence:

• Mastcam-Z skal finde sten, der potentielt rummer tegn på liv. Systemet består blandt andet af to kameraer, der kan lave video og tage 3D-billeder.
• SuperCam består af en laser og et teleskop. Laseren kan skyde på sten omkring roveren, mens teleskopet skal opfange lyset fra det område laseren rammer. Formålet med SuperCam er at lave hurtige analyser af klipper og stenlag.
• Pixl er udstyret med et kamera og software udviklet på DTU Space og er monteret på robottens arm. Instrumentet kan undersøge sten på Mars i meget høj opløsning ved hjælp af røntgenstråler.
• Moxie skal producere ilt af den kuldioxid, der findes i Mars' atmosfære. Moxie skal i endnu større skala skulle stå for iltproduktionen på fremtidige Mars-ekspeditioner. Størstedelen af ilten skal da bruges som brændstof, der skal bringe astronauterne fra overfladen på Mars og ud i kredsløb om planeten og derfra tilbage til jorden i en raket.

Det danske firma DPA Microphones leverer de mikrofoner, som Perseverence vil bruge til at optage lyden på Mars. Det kan forberede astronauter på, hvilke lyde de kan komme til at møde for eksempel under en af de hyppige sandstorme. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet understøtter de danske forskere med at få adgang til prøverne gennem partnerskabet Space Exploration Danmark med cirka 30 partnere. Danmark støtter Mars Sample Return missionen gennem medlemsskabet af ESA og bidraget til Exploration programmet.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Pressesekretær Nynne Jespersen Lee, tlf.: 7231 8107, e-mail: nljl@ufm.dk

Chefkonsulent Peter Mandix Sehestedt, tlf. : 72 31 82 02, e-mail: pse@ufm.dk