Gå til indhold

Invitation til pressen: H.K.H. Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen åbner Forskningens Døgn

14. april 2021
I en tid, hvor alles øjne er rettet mod forskere i deres kamp mod pandemier og klimaforandringer, fejres forskningen ved videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Pressen er velkommen.

H.K.H. Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsministeren vil sammen med tre skoleklasser dykke ned i temaet ’Klima på menuen’. Skoleklasserne er repræsenteret ved to elever fra hver klasse, mens resten af klassekammeraterne er med virtuelt fra flere skoler i København. Eleverne har som de første deltaget i årets nye skoleprogram under Forskningens Døgn.

Åbningen af festivalen løber af stablen i Naturcenter Amager. Her vil et dommerpanel af forskere, H.K.H. Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsministeren uddele diplomer til skoleelever, der har de bedste løsninger på fremtidens klimaproblemer. De vil derudover besøge en udstilling med elevernes forslag.

Tid og sted

Fredag den 23. april - kl. 11.45–13.15

Naturcenter Amager, Granatvej 3-15, 2770 Kastrup
(+ livestream til tre skoleklasser)

Pressen kan ankomme fra 11.15. Seneste ankomsttidspunkt for pressen er kl. 11.30.

OBS: Ingen presseadgang uden forudgående tilmelding.

Program for dagen

11.45: Brief af pressen.

12.00: H.K.H. Kronprinsessen ankommer. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen modtager H.K.H. Kronprinsessen.

12.05: Fotomulighed med H.K.H. Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

12.20: Velkomst ved Sofie Østergaard fra DR Ultra. Virtuel præsentation af elevers opgaver og arbejdsproces. Klimaforskere udpeger tre vindere.

12.40: Uddannelses- og forskningsministeren Ane Halsboe-Jørgensen holder tale.

12.45: Overrækkelse af diplom ved H.K.H. Kronprinsessen.

12.50: Livestream slut.

12.55: Udstilling med klassernes arbejde besøges af H.K.H. Kronprinsessen, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, elever og Mette Algren Mikkelsen, Københavns Kommune.

13.15: Afgang fra Naturcenteret. Uddannelses- og forskningsministeren ledsager H.K.H. Kronprinsessen.        

Der vil være mulighed for at fotografere H.K.H. Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsministeren under udvalgte dele af programmet. Der vil efter programmets afslutning være mulighed for interview med uddannelses- og forskningsministeren. Det kan blive nødvendigt at dele den fremmødte presse ind i mindre grupper af hensyn til de gældende COVID-19-restriktioner.

Tilmelding

Senest torsdag den 22. april kl. 12.00 til

På grund af COVID-19 kan det blive nødvendigt at begrænse antallet af pressedeltagere.

Forskningens Døgn er Uddannelses- og Forskningsministeriets landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted fra fredag den 23. april til og med torsdag den 29. april, med events og foredrag i hele landet.


For yderligere information, kontakt:

Pressekonsulent Hans Øbing-Thomsen, hoet@ufm.dk, 7231 8125.

Handlinger tilknyttet webside