Uddannelses- og forskningsministeren ansætter særlig rådgiver
18. januar 2023
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har ansat Anders Langballe som særlig rådgiver.
Anders Langballe har beskæftiget sig med politik, medier og kommunikation i forskellige sammenhænge og på forskellige niveauer. Blandt andet som politisk redaktør på TV 2 og som politisk reporter på Ekstra Bladet og på Jyllands-Posten.
Derudover har han blandt andet arbejdet som kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer og Dansk Ejendomsmæglerforening.
Anders Langballe er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2004 og er netop tiltrådt.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk.
Handlinger tilknyttet webside
Uddannelses- og Forskningsministeriet