Gå til indhold

Ingen ændring i ny dimensionering, som skal skabe bedre balance i uddannelsessystemet

19. august 2024
Fra 2025 indføres en ny form for dimensionering, som sætter en ramme for, hvor mange studerende der kan påbegynde en universitetsuddannelse. Den såkaldte sektordimensionering er fastlagt med et betydeligt hensyn til uddannelsernes dimittendledighed og arbejdsmarkedets efterspørgsel på arbejdskraft.

Som en del af Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark har en bred kreds af partier besluttet at reducere tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser. Formålet er at sikre en bedre balance mellem forskellige uddannelsesniveauer i de kommende årtier, hvor faldende ungdomsårgange vil betyde færre unge til de videregående uddannelser.

I udmøntningen af den såkaldte sektordimensionering har forligskredsen valgt at tage et betydeligt hensyn til uddannelsernes dimittendledighed for at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel på arbejdskraft.

Sektordimensioneringen betyder, at de danske universiteter – når der tages højde for den demografiske udvikling – fra 2025 skal optage ca. 10 pct. færre studerende på de akademiske bacheloruddannelser sammenlignet med et gennemsnit af tilgangen til uddannelserne i 2018-2022. Aftalekredsen er enige om, at dimensioneringen skal tilpasses hvert femte år på baggrund af den demografiske udvikling, således at antallet af uddannelsespladser fremover følger udviklingen i antallet af unge.

Dansk Industri har netop offentligt en beregning, der sammenligner sektordimensioneringen fra 2025 og frem med årets 2024-optag af studerende. DI når på den baggrund frem til, at sektordimensioneringen risikerer at blive højere end de 10 pct., som fremgår af den politiske aftale.

DI’s beregninger er imidlertid baseret på data, som umiddelbart ikke direkte kan sammenlignes. Beregningerne sammenligner således tal for tilgangen til de videregående uddannelser (de studerende, som faktisk starter på uddannelsen) med tal for optagelsen til de videregående uddannelser (de studerende, som er blevet tilbudt en plads på uddannelsen). Det er derfor Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at opgørelsen er usammenlignelig med de beregninger, der ligger til grund for den politiske aftale.

Tilgangstallene for 2024 er først tilgængelige i foråret 2025, men baseret på optaget for 2024 er det Uddannelses- og Forskningsministeriets foreløbige vurdering, at tilgangen vil være på cirka samme niveau som i 2023. Dermed vil den reelle tilpasning, som universiteterne skal foretage fra 2024 til 2025, formentlig blive lavere end de 10 pct., som fremgår af den politiske aftale – og altså ikke højere, som Dansk Industri fremfører.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

 - Der mangler arbejdskraft i mange dele af samfundet, og jeg har fuld forståelse for, at man i erhvervsorganisationerne efterspørger endnu mere uddannet arbejdskraft. Som ansvarlig forligskreds har vi imidlertid et ansvar for at se på tværs af de behov, der er. Og med flere års vigende søgning til de uddannelser, som er rygraden i vores velfærdssamfund og udsigten til faldende ungdomsårgange, har vi været enige om, at der er brug for at turde tænke nyt. Det er ikke nyt for mig, at blandt andre DI ikke er enige i dén prioritering. Men som uddannelses- og forskningsminister er det min opgave at have blik for det fulde billede, så der i fremtiden både er sygeplejersker på landets hospitaler, pædagoger i daginstitutionerne og ingeniører til den grønne omstilling. Derfor står jeg fuldt ud på mål for den aftale, vi har lavet om at sikre en bedre balance i det videregående uddannelsessystem, og jeg kan forsikre alle om, at den implementeres præcis på den måde, vi i forligskredsen har aftalt, hvor vi har taget et stort hensyn til efterspurgte uddannelser med lav ledighed.

Fakta

  • De cirka 10 procent sektordimensionering, som fremgår af den politiske aftale, er opgjort i forhold til den gennemsnitlige tilgang i 2018-2022. Ikke i forhold til seneste tilgangsår.
  • Tilgangstal viser det endelige antal studerende, der starter på en videregående uddannelse i et givent år, dvs. hvor der bl.a. er taget højde for de studerende, der kommer til i efteroptagelsen og studerende, som vælger at takke nej til den tilbudte studieplads.
  • Optagstal viser alene, hvor mange ansøgere, der er blevet tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse i et givent år. De to tal er ikke 1:1-sammenlignelige.

For yderligere oplysninger:

Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsministeriet