Invitation til bog-lancering: Ny bog om campus og studiemiljø
– Et vigtigt og måske overset parameter i bestræbelsen på at skabe universiteter i verdensklasse er det levende fysiske forsknings- og studiemiljø. Det miljø, der udfordrer vores læring og vores interaktion med hinanden, siger videnskabsminister Helge Sander.
Videnskabsminister Helge Sander præsenterer bogen:
torsdag d. 7. maj kl. 15.00
i Café Væksthuset, LIFE, (tidl. KVL)
Grønnegårdsvej, 1870 Frederiksberg C
Det er ikke en tilfældighed, at MIT vælger planlægningsmetoder, der sikrer ikon-arkitektur, Harvard integrerer bæredygtighed i alle led af planlægningen, og ETH Zürich vælger at omdanne et 70'er-campus til en akademisk bydel for TankeKultur.
Videnskabsministeriet har undersøgt campus og studiemiljøet på både danske og udenlandske universiteter og udgiver nu en bog, som essensen af projektet.
– Universiteterne bidrager med viden og faglige aktiviteter, som er én af grundstenene i vores vidensamfund. Arkitektur og planlægning er et vigtigt redskab til fysisk at integrere universiteter og akademiske aktiviteter i vores byliv, siger Helge Sander.
Bogen skal inspirere og skabe forudsætninger for den fysiske planlægning af morgendagens campusområder og studiemiljø.
Den er skrevet til beslutningstagere, brugerne og rådgivere, der arbejder med fysisk planlægning på universiteter og andre vidensorganisationer.
– Danske universiteter skal åbnes op over for samfundet, og jeg vil gerne bidrage til, at universiteterne også fysisk bliver en aktiv del i byens liv, siger Helge Sander.
Foruden videnskabministeren fortæller topforsker Søren Brunak fra Københavns Universitet og DTU, den prisbelønnede arkitekt Lene Tranberg fra Lundgaard og Tranberg samt en studenterrepræsentant om deres vision for det gode fysiske miljø på campus.
For yderligere information om projektet kan arkitekt Mikala Holme Samsøe fra Universitets- og Bygningsstyrelsen kontaktes på 3395 1276 eller mhs@vtu.dk.
Helge Sander kan kontaktes via pressemedarbejder Charlotte Holst på 2211 0200 eller chhh@vtu.dk.
Handlinger tilknyttet webside