Gå til indhold

Sander: Dansksproget forskning ikke i fare

13. marts 2009
Forskere i historie, retsvidenskab, nordisk litteratur og filologi behøver ikke at frygte bibliometrisk forskningsindikator. Faglig dialog fortsætter, inden de politiske partier i maj indleder forhandlinger om at knytte forskningsbevillinger til publiceringsresultater.

Videnskabsminister Helge Sander beroliger de kritiske røster, som frygter, at publicering på dansk fremover vil få sværere vilkår, fordi internationale forskningstidsskrifter vil vægte mere, når man skal måle forskningskvalitet.

– Det er meget positivt, at så mange forskere har deltaget særdeles engageret og aktivt i de 68 faggrupper, der har lagt et stort arbejde i at prioritere ca. 20.000 forskningstidsskrifter, siger Helge Sander.
– Vi har lyttet til bekymringerne fra særlige forskningsområder og har allerede foretaget en række tilpasninger, så forskere, der arbejder med danske og nordiske emner og temaer, ikke får sværere vilkår end kolleger inden for mere internationalt orienterede fagområder.

Arbejdet med en såkaldt bibliometrisk forskningsindikator er foreløbig endt med en liste over de tidsskrifter og forlag, hvor forskeres publicering tæller med, når et universitets forskningsresultater skal opgøres inden for de forskellige hovedområder.

Den faglige vurdering af de relevante tidsskrifter og forlag er foretaget af de 68 faggrupper, men når der internt mellem faggrupperne har været uenighed, har et tværgående fagudvalg skullet tage stilling med hensyn til tidsskriftet eller forlagets indplacering på listerne.

Baggrunden for forskningsindikatoren er bl.a. et grundlæggende ønske om at styrke dansk forsknings internationalisering, hvilket afspejles i listerne. Men for flere fagområder er det allerede i begyndelsen af oktober sidste år blevet bestemt, at der skal være en tilpasning, så flere danske og nordiske forskningstidsskrifter er med på listerne. Det gælder for retsvidenskab, historie og nordisk litteratur og filologi.

Nyttige erfaringer fra Norge

– I Norge har de flere års erfaringer med en tilsvarende kvalitetsbedømmelse af forskningen, og vi har naturligvis draget nytte af deres erfaringer, siger Helge Sander.

Videnskabsministeren fremhæver blandt andet, at de norske forskere på bare fire år har forøget deres publiceringer med ca. 50 procent i de tidsskrifter og på de forlag, som er repræsenteret på de norske, bibliometriske publiceringslister.

Sammenlignet med den norske liste over tidsskrifter og forlag har man dog til den danske forskningsindikator været mere imødekommende over for at medtage danske universitetsforlag, og Videnskabsministeriet har en god og konstruktiv dialog med universitetsforlagene om forlagenes rolle.

– Vi skal i maj i år drøfte politisk, hvordan forskningsindikatoren kan indgå, når vi skal fordele forskningsmidler til universiteterne. Men arbejdet med løbende at tilpasse listerne over pointgivende forskningstidsskrifter og –forlag fortsætter. Det vil være en årligt tilbagevendende proces at vurdere, om der er behov for justeringer, siger videnskabsministeren.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen vil inden påske indkalde til et dialogmøde, hvor det fremtidige arbejde med løbende revidering af listerne også vil blive drøftet.


For yderligere kommentarer fra videnskabsminister Helge Sander kontakt Videnskabsministeriets informationschef Allan Boldt, 3392 9739, abo@vtu.dk.

For yderligere oplysninger om den bibliometriske forskningsindikator kontakt Forsknings- og Innovationsstyrelsen, kontorchef Anette Dørge Jessen, 3544 6382, andj@fi.dk.

Handlinger tilknyttet webside