IT-Universitetet har procentvis flest udenlandske studerende, som tager en hel uddannelse i Danmark, nemlig 12 procent. Dernæst kommer Danmarks Tekniske Universitet med otte procent.
Københavns og Aarhus Universiteter har de laveste andele af udenlandske studerende på en hel uddannelse i Danmark, henholdsvis tre og fire procent. Antalsmæssigt har de to universiteter dog flest udenlandske studerende, da det er de største universiteter.
Udenlandske studerende på hel uddannelse i Danmark er defineret som studerende, der er indvandret til Danmark tidligst et år før, de er påbegyndt en uddannelse her, og som tager en hel bachelor eller kandidatuddannelse.
Fra 2000 til 2006 blev antallet af udenlandske studerende, som tager en hel uddannelse i Danmark, fordoblet. Det sidste år er antallet dog faldet med over 400 studerende. Det svarer til et fald på 8,5 procent.
Udenlandske bachelor- og kandidatstuderende på hel uddannelse i Danmark 2007 som procentdel af den samlede studenterbestand fordelt på universiteter
Institution | 2007 |
---|---|
ITU | 119 |
DTU | 358 |
SDU | 745 |
RUC | 319 |
HHK | 532 |
AAU | 415 |
AU | 1.044 |
KU | 1.182 |
I alt | 4.714 |
Studieretning | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Humaniora | 445 | 506 | 534 | 562 | 589 | 616 | 630 | 661 |
Naturvidenskab | 273 | 303 | 346 | 505 | 591 | 674 | 702 | 686 |
Samfundsvidenskab | 642 | 798 | 938 | 1.191 | 1.419 | 1.765 | 1.889 | 1.664 |
Sundhedsvidenskab | 469 | 580 | 690 | 810 | 935 | 1.033 | 1.101 | 1.124 |
Teknisk videnskab | 340 | 436 | 565 | 775 | 919 | 995 | 824 | 579 |
I alt | 2.169 | 2.623 | 3.073 | 3.843 | 4.453 | 5.083 | 5.146 | 4.714 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger til Danmarks Statistik