Forskning og udnyttelse af viden er nøglen til udviklingen af fremtidens samfund. Globaliseringen indebærer, at viden og forskning søger derhen, hvor der er de mest attraktive muligheder for at drive forskning. Gode rammebetingelser og stærke forskningsmiljøer er også afgørende for, hvor virksomhederne i dag og i fremtiden vælger at placere deres forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Etablering og udnyttelse af kostbar forskningsinfrastruktur kan i dag ofte kun ske gennem brede samarbejder både internt i de enkelte lande og landene imellem. Det er i det lys, at man skal se den liste i EU, som er udarbejdet over store europæiske infrastrukturprojekter. Den såkaldte ESFRI-roadmap angiver i alt 44 projekter, der har en sådan dimension, at de kun kan løftes gennem et samarbejde, hvori flere lande deltager.
Den svenske og danske regering er enige om, at investeringer i forskningsinfrastruktur er afgørende for, at Europa kan fastholde sin position som et stærkt forskningsområde. De to regeringer ønsker at fremme udnyttelsen af disse muligheder ved at intensivere forskningssamarbejdet mellem de to lande til gavn for den fremtidige velfærd for borgerne og virksomhedernes konkurrenceevne. Regeringerne ønsker at samarbejdet udvides over tid og ser det i naturlig forlængelse af de samarbejdsaftaler, som er indgået med andre lande.
European Spallation Source
Den svenske og den danske regering er enige om i fællesskab at søge værtskabet for European Spallation Source (ESS) og vil arbejde for at opnå en principbeslutning herom i løbet af 2009 og en fælles europæisk aftale, der omfatter organisering, økonomi og drift af faciliteten. Forståelsen mellem de to lande hviler på det draft memorandum of understanding, der blev indgået på embedsmandsplan mellem de to lande den 13. oktober 2008 og som bekræftes med denne aftale. (Vedlægges som bilag 1).
Byggeriet af ESS vil vare 10-12 år og træffes en beslutning i 2009, vil anlægget således være operationsklart fra omkring 2020. Levetiden på forsøgsanlægget skønnes at være mindst 40 år.
Når ESS er opbygget, vil den stå som verdens stærkeste neutronkilde. Med placeringen af ESS-faciliteten i Lund og ESS-datacentret i København vil det understrege Øresundsregionen som et internationalt kraftcenter inden for forskningsområderne materialevidenskab, biotek, medicin, pharmaci og telekommunikation.
Men det vil også i mange år placere Skandinavien som et aktivt forskningscentrum. De to regeringer er enige om, at intensivere drøftelserne med nabolandene, således at ESS kan fremstå som et stort og samlet nordeuropæisk forskningsprojekt, som også kan være en vigtig del i skabelsen af en af Europas stærkeste forskningsregioner omkring Østersøen (den såkaldte Baltic Science Link) med anlæg i Nordtyskland.
Det er vigtigt for regeringerne at understrege, at ESS skal udvikle sig i et tæt samspil med og i videst muligt omfang medfinansieres fra det omgivende samfund. Det indebærer bl.a. udviklingen af samarbejdsflader med universiteter, forskningsinstitutioner, innovationscentre og virksomheder i regionen.
Sverige har i forhold til den europæiske beslutningsproces tilkendegivet at ville bidrage med mindst 30 pct. af konstruktionsomkostningerne, der i 2008-priser er anslået til 1,4 – 1,5 mia. Euro. Danmark tilkendegiver gennem denne erklæring at ville bidrage med 12,5 pct. af konstruktionsomkostningerne.
Sverige og Danmark vil herefter i fællesskab arbejde for en hurtig afklaring af den samlede skandinavisk/baltisk finansiering på 50 pct. af konstruktionsomkostningerne.
Udgifterne til drift (herunder udgifter til dekommissionering) fastlægges efter, at der er opnået enighed mellem de europæiske partnere om lokaliseringen af ESS i Øresundsregionen.
København, den 3. april 2009
___________________ ___________________________
Minister for videnskab, Högskole- og forskningsminister
teknologi og udvikling Sverige
Danmark