Forslagsstiller:
Professor Bjarne Ibsen og adjunkt Karsten Elmose-Østerlund,
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet
Resumé
Manglende integration er et stort samfundsmæssigt problem med negative konsekvenser på både det personlige og det samfundsmæssige niveau. På den ene side er kulturelle forskelle en væsentlig årsag til integrationsproblemer. På den anden side er det en udbredt antagelse, at kultur- og idrætslivet indeholder store potentialer til at styrke integrationen af bl.a. borgere med en funktionsnedsættelse, socialt udsatte grupper samt borgere med en anden etnisk eller kulturel baggrund end dansk.
Der er behov for en stor sammenhængende og tværfaglig forskningsmæssig indsats på integrationsområdet, hvor studier af kulturens betydning for integration også indgår: Både under hvilke forhold kulturelle forskelle skaber integrationsproblemer, og hvordan kultur- og idrætslivet under de rigtige vilkår kan bidrage til større integration i samfundet i bred forstand.
Der er behov for a) en længerevarende og bredere funderet forskning, som rækker ud over enkeltstående projektevalueringer, b) en samlet oversigt over den internationale forskning på området, c) et europæisk forskningssamarbejde som forudsætning for komparativt anlagte studier d) samt studier af større interventioner eller ’naturlige eksperimenter’, som tager sigte på at styrke integrationen af fx socialt udsatte gruppers integration i samfundet.
Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Integration – eller mangel derpå – har gennem mange år været en samfundsmæssig udfordring. Forskningen viser, at der er grupper i samfundet, som det er svært at integrere i samfundslivet. Det gælder eksempelvis for mennesker med funktionsnedsættelser (fysiske og psykiske), som oplever, at deres funktionsnedsættelse gør det svært for dem at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere; det gælder for socialt udsatte grupper; og det gælder for den voksende del af befolkningen med en anden kulturel og etnisk baggrund end dansk. Fælles for disse grupper ved vi, at en stor del ikke er på arbejdsmarkedet, ikke gennemfører en erhvervsrettet uddannelse og deltager mindre i samfunds- og kulturlivet, civilsamfundet og de demokratiske institutioner, end borgere i almindelighed gør. Dette har store menneskelige, økonomiske, kulturelle og politiske konsekvenser – ikke alene i Danmark men i hele Europa.
Involveringen i samfundslivet, bredt forstået som deltagelse på arbejdsmarkedet, i uddannelserne, i demokratiske organer, i fritids- og kulturlivet og i civilsamfundet, er positivt både for den enkelte og for samfundet. Interaktion mellem mennesker i sociale netværk gavner den enkelte borger emotionelt (bl.a. følelsen af at høre til i et samfund) og instrumentelt (bl.a. at have et arbejde), og samfundet opnår afledte gevinster i form af bl.a. større beskæftigelse og mindre offentlige udgifter samt borgere, der både har tillid til hinanden og de offentlige institutioner, som er en væsentlig forudsætning for et velfungerende samfund.
Forskningsbehov
Kulturen – i den brede forståelse deraf – er en væsentlig årsag til integrationsproblemerne, men det er også en udbredt opfattelse, at kultur- og idrætslivet er et vigtigt middel til integration. Gennem de seneste to årtier har der været mange bestræbelser på at fremme deltagelsen i kultur- og idrætslivet blandt børn og voksne fra såkaldt socialt udsatte grupper, borgere med en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk og grupper med en funktionsnedsættelse – såvel fysisk som mentalt - og der er brugt betydelige offentlige ressourcer på at støtte og afprøve nye ideer og projekter på området. Det samme er tilfældet i mange andre europæiske lande. Det er imidlertid forbavsende lidt vi ved om effekten og betydningen af disse
indsatser, og helt generelt ved vi ikke ret meget om kulturen som årsag til integrationsproblemer og som middel til at skabe bedre integration. Studier i andre lande tyder på, at integrationsproblemer i højere grad er kulturelt end eksempelvis religiøst betingede, og samtidig tyder erfaringer fra nogle af de mange integrationsprojekter på, at kultur- og idrætslivet kan bygge bro mellem minoritets-kulturen og majoritetskulturen.
Der er behov for en stor sammenhængende og tværfaglig forskningsmæssig indsats på
integrationsområdet, som også belyser kulturens betydning for integration: Både under hvilke forhold
kulturelle forskelle skaber integrationsproblemer, og hvordan kultur- og idrætslivet under de rigtige vilkår
kan bidrage til større integration i samfundet i bred forstand.
Det overordnede formål med denne forskning er at få mere viden om, hvordan man skaber samfundsmæssig integration, og hvilken betydning denne integration har for de enkelte borgere og for samfundet.
Der er for det første behov for en længerevarende og bredere funderet forskning, som rækker ud overenkeltstående projektevalueringer, og som ser udfordringerne med integration i et helhedsperspektiv.
Der er for det andet behov for en samlet oversigt over (review) den internationale forskning på området.
Der er for det tredje behov for et europæisk forskningssamarbejde som forudsætning for komparativt anlagte studier af bl.a. kulturens og den lovgivningsmæssige regulerings betydning for integrationen.
Der er for det fjerde behov for studier af større interventioner eller ’naturlige eksperimenter’, som tager sigte på at styrke integrationen af fx socialt udsatte gruppers integration i samfundet.
Danske forudsætninger
Som nævnt mener forslagsstillerne, at en større forskningsmæssig indsats på integrationsområdet bør være tværfagligt og involvere forskellige forskningsmiljøer og forskellige faglige tilgange. Vi vil her pege på de danske forudsætninger for at forske i civilsamfundets og idrættens betydning for integration, som vi beskæftiger os med.
På Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet foregår forskning i integration med særlig fokus på civilsamfundets rolle, herunder særligt betydningen af frivillige organisationer bredt og idrætsforeninger specifikt. En del af forskningen knytter sig til bevillinger, som tager sigte på at undersøge effekten af forskellige indsatser på integrationsområdet. Hertil hører undersøgelser af civilsamfundets generelle bidrag til integration, herunder eksempelvis folkeoplysningens bidrag til demokratisk dannelse blandt unge og voksne, men også undersøgelser med et fokus på socialt udsatte grupper, som har vanskeligt ved at blive integreret i samfundslivet. Til sidstnævnte hører eksempelvis undersøgelser af betydningen af mentorer for socialt udsatte gruppers idrætsdeltagelse og af deltagelsen i idræts- og samfundslivet for mennesker med funktionsnedsættelser.
Integration er i høj grad en integreret del af centrets strategiske forskningsindsats. I den forbindelse er der i centret for øjeblikket fokus på foreningsidrættens rolle for den samfundsmæssige integration på europæisk niveau. CISC står således i spidsen for en stor undersøgelse i ti lande, som kortlægger foreningers potentiale for at bidrage til den samfundsmæssige integration – og forskellene heri på tværs af landegrænser. Et projekt som skal udmønte sig i anbefalinger om, hvordan foreningsidrætten i højere grad end i dag kan blive en medspiller i integrationsarbejdet – generelt og i forhold til socialt udsatte grupper.
Mål, effekter og perspektiver
Forskningsindsatsens formål er at afdække muligheder og barrierer for samfundsmæssig integration med henblik på at kunne give anbefalinger til, hvordan en større andel af borgerne kan blive aktive i samfundslivet til gavn for både dem selv og samfundet. I den forbindelse tager indsatsen sigte på at generere viden om de udfordringer, som socialt udsatte grupper, personer med funktionsnedsættelse samt personer med en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk står over for i forhold til at øge deres deltagelse i samfundslivet, samt hvordan særligt kultur- og idrætslivet og civilsamfundet i bred forstand kan medvirke til at forbedre integrationsindsatsen.