Gå til indhold

Forslag Museum Lolland Falster - Europæisk kulturarv som løftestang for regional udvikling

Forslag til Forskningstemaer - FORSK2025

1. Resumé

Europa har en yderst righoldig og mangfoldig kulturarv. Øget viden om kulturarven og håndteringen af kulturarven i landskabet bidrager til at øge Europas sammenhængskraft på en stabil måde. Øget opmærksomhed rettet mod den regionale kulturarv bidrager i sig selv til at skaffe en ny grænseoverskridende, regional bevidsthed – en bevidsthed, der ikke kun orienterer sig nationalt eller mod en metropol, men også fokuserer på regionale styrker, svagheder og værdier. Derfor er der behov for etablering af europæiske grænseoverskridende forskning inden for enkelte grænseoverskridende europæiske regioner og på tværs af disse.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

Med forskning i Europas kulturarv og kulturhistorie sættes midlertidige migrationer i en konstruktiv kontekst, der belyser samfundstransformationer under klimaforandringer, ændret resurseudnyttelse, globalisering og f.eks. byfortætning.

Identitetssammenhænge udvikles og udfordres igennem kortlægning og undersøgelser af migrationer og integrationer igennem tiden, herunder forskning i opbygning og nedbrydning af parallelsamfund.

3. Forskningsbehov

Forskningsprojekter, der undersøger og udvikler sammenhængskraften mellem befolkning og landskaber på tværs af parallelsamfund og ændret befolkningssammensætning.

Forskningsprojekter der moniterer og afdækker årsagssammenhænge i forbindelse med erhvervsøkonomiske, administrative og infrastrukturelle forandringer i regionen. Ikke mindst sammenhæng til ændringer i kapacitetsstrukturer og kulturbrugsadfærd i Europa.

Undersøgelser af samfundstransformationer i et langtidsperspektiv under givne omverdensændringer som økonomi klima, resurseudnyttelse, ændrede energiformer, og civilsamfundets ændrede rolle.

5. Danske forudsætninger

Decentral kulturarvsforvaltning med institutioner, der er vant til at agere såvel
i lokal, national og international kontekst.

Case
Ved Rødby, på det sydlige Lolland i den vestlige Østersø, er der foretaget arkæologiske udgravninger omfattende et helt sammenhængende landskab fra perioden 4500-3000 f.fk. – Syltholmfjorden med nærmeste bagland. Dette er ganske enestående og giver hidtil usete muligheder for at belyse menneskets samspil med landskabet. De arkæologiske fund, der er fremkommet i forbindelse med udgravningerne, vidner om menneskelig aktivitet gennem en flere tusinde år lang periode, i hvilken menneskets brug af landskabet har ændret sig i takt med at landskabet har gennemløbet nogle markante ændringer.

Projektet udspringer af de arkæologiske udgravninger, der er foretaget forud for etableringen af den faste forbindelse mellem Lolland og Femern. Ved udgravningerne i årene 2013 til 2015, er der tilvejebragt et meget omfattende arkæologisk og naturvidenskabeligt materiale. Dette materiale rummer et i såvel dansk som international sammenhæng sjældent potentiale for at belyse og forstå stenaldermenneskets samspil med et foranderligt land- og havmiljø på den tid hvor der sker en af de væsentligste kulturhistoriske ændringer i menneskets historie, nemlig overgangen fra en tilværelse som jæger-fisker-samler til bonde, hvilket sker omkring 3900 f.Kr. Det foreliggende materiale giver mulighed for at belyse denne vigtige ændringsproces – neolitiseringsprocessen - ud fra flere forskellige vinkler; subsistensøkonomiske, rituelle, teknologiske og sociale. Især det rituelle aspekt har vist sig at være rigt repræsenteret i det udgravede materiale, og fundene herfra er i særklasse ikke kun nationalt men også på europæisk plan.

  • Stenalderens bæredygtige fisketeknologier
  • Menneskets udvælgelse og anvendelse af træ
  • Stenalderens rituelle forhold
  • Menneskets anvendelse af det kystnære område
  • Menneskets tilpasning til et landskab i forandring
  • Naturlige ressourcer som bosættelsesdeterminerende faktor
  • Kostens sammensætning
  • Syltholmfjordens dannelse og udvikling

6. Mål, effekt og perspektiver

Er det mangfoldigheden eller homogeniteten der tiltrækker eller frastøder borgere og turister? Er byfortætning irreversibel set i et langtidsperspektiv? - Hvordan er sammenhængskraften mellem frivillige og lønnede deltagere i civilsamfundet i grænseoverskridende regioner i Europa

  • Kan opbygning af on-line forskningsuddannelser og netværk på europæisk plan fremme institutionel kapacitet f.eks. på kulturarvsområdet?
  • Hvordan kortlægges, prioriteres, sikres og aktiveres den umistelige kulturarv, der er det kit der skaber nye regionale identiteter? Er det muligt at skabe synergi og udnytte den enkelte regions specifikke styrker i en frugtbar konkurrence og samspil

7. Kontaktperson

Kontaktperson angives med e-mail og telefonnummer
Direktør for Museum Lolland-Falster, Ulla Schaltz, uls@museumlollandfalster.dk,
Tel.: 54 84 44 00

 



 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024