1. Resumé
Klimaændringer truer bevaringen af den fysiske kulturarv i Danmark og resten af verden og vækker i stigende grad bekymring for, at vi går en fremtid i møde, hvor vigtige dele af verdens kulturarv vil gå tabt. Gennem forskning, smart planlægning og rettidig omhu er det dog muligt at beskytte kulturarven før det er for sent og dermed sikre fremtidige generationer den samme rige mulighed for at opleve fortiden, som vi har i dag. Hér har Danmark forudsætningerne for at gå forrest ved at samtænke bevaring af kulturarv med øvrige tilpasninger til et fremtidigt klima.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
I Danmark har vi allerede lært, at skybrud og vandfyldte kældre er en del af virkeligheden, og vi har set hvordan den rekordhøje vandstand i Roskilde Fjord i 2013 truede med at oversvømme Vikingeskibsmuseet. Spørgsmålet er om vi er klare til at håndtere en fremtid, der udover regn og oversvømmelser også byder på varmere temperaturer, flere stormskader, erosion, jordskred, flere og nye arter af skadedyr, ændret vegetation, algedannelse og øget svampevækst og råd?
Klimaændringer vil påvirke det danske samfund på mange områder, hvor den fysiske kulturarv kun er en mindre spiller. Men da kulturarven hverken kan erstattes eller genskabes er det i særlig grad vigtigt at udvise rettidig omhu på dét område. Det er derfor vigtigt at inddrage kulturarven, når der planlægges klimatiltag fra andre sektorer.
Som et enkelt, konkret eksempel kan nævnes håndtering af regnvand i byer med velbevarede arkæologiske kulturlag. Hér vil etablering af nye, større regnvandsledninger ofte føre til omfattende arkæologiske udgravninger og skader på kulturlagene, mens en alternativ løsning med lokal infiltration af regnvand faktisk kan være med til at beskytte kulturlagene mod udtørring og nedbrydning. Med de rette løsninger kan klimatilpasning og kulturarv således gå hånd i hånd.
3. Forskningsbehov
Klimaændringer i form af ændrede nedbørsmønstre, havstigning og temperaturstigning indebærer en lang række direkte og indirekte trusler mod den fysiske kulturarv, som for eksempel øget risiko for oversvømmelse, erosion, mikrobiel nedbrydning, korrosion med mere. Mange af de grundlæggende mekanismer er kendte, men der er stort behov for en bedre kvantitativ forståelse af de præcise sammenhænge. Det kan kun etableres ved at kombinere viden fra stærke forskningsmiljøer inden for bl.a. klimaprognoser, atmosfære- og jordbundskemi, materialenedbrydning, kulturarv og klimatilpasning.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskningen skal munde ud i en udpegning og beskyttelse af de mest truede kulturminder. Hér spiller de forvaltende myndigheder en central rolle, som f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen. Det er dog afgørende at alle aktører inddrages for at få koordineret klimatilpasningen. Indsatsen bør især fokusere på præventive tiltag snarere end restaurering og reparation. Det gælder blandt andet for de arkæologiske fund, som fortsat ligger i jorden og som ikke kan ikke genskabes, når først skaden er sket.
5. Danske forudsætninger
Danmark har nogle særlige forudsætninger for at gå forrest i denne forskning. Kulturarven har stor bevågenhed i den danske befolkning, og der er et udbredt ønske om at passe godt på den. Vi har en detaljeret kortlægning af vores fysiske kulturarv og samtidig forholdsvis detaljerede prognoser for, hvad der vil ske med klimaet i Danmark. Udfordringen ligger i at få koblet klimaprognoserne med viden om nedbrydningsmekanismer, for at kunne forudse og afbøde effekterne på kulturarven. Danske forskningsmiljøer har allerede taget hul på problematikken bl.a. i Grønland, hvor klimaændringerne slår igennem i disse år (se f.eks. www.remains.eu) .
Problemstillinger er på ingen måde begrænset til Danmark, men har et klart internationalt sigte. Området
nævnes bl.a. i EU's Horizon2020 program og der er stor fokus på det fra UNESCOs side (se f.eks. http://whc.unesco.org/en/climatechange/ ) .
6. Mål, effekt og perspektiver
Kulturarven har afgørende betydning for vores nationale identitet og er samtidig en vigtig parameter inden for turisme. Vores kulturarv betegnes ofte som ”umistelig” – men derfor kan den godt gå tabt, hvis ikke vi passer på den. Derfor er der også et stort perspektiv i at indtænke kulturarven fra starten, når der laves forskellige tiltag med klimatilpasning.
7. Kontaktperson
Henning.matthiesen@natmus.dk, 4120 6474
Joergen.hollesen@natmus.dk, 4120 6482
Dataunderstøttelse:
Problematikken er beskrevet i både dansk, nordisk og internationalt regi, bl.a. ved:
http://slks.dk/fortidsminder-diger/klima-og-kulturarv/
http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:701587/FULLTEXT01.pdf
http://whc.unesco.org/en/climatechange/
http://www.ncptt.nps.gov/articles/climate-change/
Eksempler på igangværende forskningsprojekter:
http://nordligeverdener.natmus.dk/forskningsinitiativer/samlet-projektoversigt/klimaaendringer-og-koekkenmoeddinger-naarpermafrosten-forsvinder/
www.remains.eu