Tema 2: Vækst gennem omstilling til en mere cirkulær økonomi
1. Resumé
En stadig stigende befolkning og en øget global velstand, sætter pres på verdens ressourcer. Med flere mennesker og øget global velstand, skabes grundlaget for et større forbrug, større affaldsmængder og mere efterspørgsel på materialer. Der er brug for at samfundet ruster sig til de kommende udfordringer.
Miljø- og fødevareministeriet ser en mere cirkulær økonomi, herunder kaskadeudnyttelse, genanvendelse og ressourceeffektivitet i bred forstand, som et svar på de kommende udfordringer med begrænsede ressourcer. Samtidigt åbner denne udfordring også betydelige forretningsmuligheder for de virksomheder, som kan levere løsninger på udfordringerne.
Dette tema omhandler i udgangspunktet ikke cirkulær økonomi i fødevare- og landbrugssektoren, da denne del af problemstilling primært er behandlet i temaet ”Vækst i fødevareklyngen og fremtidens bioøkonomi”.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Der er betydelige samfundsmæssige udfordringer og muligheder forbundet med det øgede pres, som en stadig voksende global befolkning og øget global velstand, lægger på verdens ressourcer. Forskning relateret til øget recirkulering, ressourceeffektiv produktion og kaskadeudnyttelse og genanvendelse med minimalt værditab, kan bidrage til at løse store dele af de udfordringer, som Danmark og verden står overfor med den fremtidige ressourcedagsorden.
For at understøtte udviklingen er der et behov for forskning i, hvordan samfundet kan omstilles til en cirkulær økonomi fremfor en lineær økonomi. Dette kræver i høj grad at forskning og udvikling er rettet mod både det nationale og globale marked.
Cirkulær økonomi handler om at recirkulere materialer og produkter med det mindst mulige værditab. Cirklen i den cirkulære økonomi dækker råstofudvinding, produktdesign og produktionsprocesser, forbrug, samt affaldshåndtering og kaskadeudnyttelse. Cirkulær økonomi omfatter alle brancher, men analyser peger på, at der i Danmark er det største potentiale inden for industriel produktion, fødevarer og byggeri.
Der er en række udfordringer for udviklingen af den cirkulære økonomi i Danmark; for eksempel betyder vores veludbyggede infrastruktur til affaldsforbrænding, at genanvendelse af en række affaldsfraktioner, som byggeaffald, plastaffald og organisk affald er udfordrende at starte op. Samtidig er der et potentiale for at mindske affaldsmængden, og dermed bedre leve op til EU’s affaldshierarki, hvor affaldsforebyggelse har højeste prioritet. Der er bl.a. et behov for, at der udvikles værktøjer til at recirkulere produkter og materialer med det mindstmulige værditab. Det indebærer bl.a.:
- udvikling af produktdesign med øget reparerbarhed, genanvendelighed og produktlevetid
- ressourceeffektive produktionsprocesser
- anvendelse af fornybare og bionedbrydelige materialer
- forbrugsmodeller, der understøtter en cirkulær økonomi
- forbedret affaldssortering
- genanvendelse
- kaskadeudnyttelse
Der er en stor mulighed for at omdanne spildevand til en ressourcestrøm, der kan udnyttes til at levere grøn energi og værdifulde materialer som fosfor og bioplastic, og herigennem bl.a. finansiere effektiv spildevandsrensning. På store centrale renseanlæg kan udnyttelse af ressourcerne tænkes sammen med udnyttelse af andet organisk affald. Små decentrale renseløsninger kan indgå i helt lokale ressourcekredsløb. Samtidig er der mulighed for at vand af ringere kvalitet end drikkevand, såkaldt sekundavand, i højere grad genanvendes til passende formål.
Bæredygtig råstofudnyttelse af både biomasse og mineralske ressourcer er afgørende for, at der skabes et langsigtet grundlag for vækst i en cirkulær økonomi. Råstofferne – hvad enten de består af fisk, træer, metaller eller olie – udgør det naturlige kapitalgrundlag for de ydelser, som vi lever af. Ved at sikre en bæredygtig forvaltning af biomassen – herunder bevaring af den biodiversitet – er det muligt at øge kapaciteten og værdien af naturkapitalen. En forudsætning for en sådan bæredygtig forvaltning er, at der udvikles gode indikatorer for naturens tilstand og omkostnings¬¬effektive moniteringsstrategier og – teknologier. Overvågningen skal levere data, som gør det muligt at lave en målrettet miljøregulering, der fokuserer beskyttelsen, hvor naturen er sårbar og giver plads til udvikling, hvor den er robust.
Øget fokus på økosystem ydelser, som er de betingelser og processer, hvorigennem naturlige økosystemer opretholder og opfylder menneskers liv, er desuden et vigtigt indsatsområde. Økosystemydelser er ansvarlige for at opretholde biodiversiteten og produktionen af økosystemets goder (mad, træ/tømmer, energi, industrielle råvarer mv.), og der ligger også et klart forskningsbehov i det cirkulære kredsløb i forhold til økologiske tjenester, fx beskyttelse af biotoper som vådområder mv.
3. Forskningsbehov
Behovet for innovation i relation til cirkulær økonomi kan grupperes i fire fokusområder:
- Bæredygtig råstofudvinding
- Cirkulært produktdesign og produktionsprocesser - Cirkulært forbrug
- Genanvendelse og kaskadeudnyttelse
Konkrete eksempler kan være udvikling af:
- Produkter, hvor kritiske ressourcer erstattes med mindre kritiske ressourcer
- Produkter uden problematisk kemi
- Produkter, der er nemme at reparere, genbruge og genanvende - Produktionsprocesser med lavt spild og begrænset materialeforbrug
- Flere biobaserede materialer og produkter
- Forbrugs- og forretningsmodeller, hvor produkter og materialer udnyttes optimalt fx salg af services i stedet for produkter
- Udvikling af mere cirkulære forbrugsmønstre på baggrund af data om adfærd og præferencer
- Løsninger, der reducerer tabet af nærringstoffer fra fødevareproduktionen
- Bedre affaldssorteringsanlæg, hvor eksempelvis udvikling af robotter ikke kun giver mulighed for at automatiserer produktionen af nye produkter, men også for at automatisere processen med at sortere, adskille, genindvinde og reparere komponenter og materialer, når produkterne er udtjente
- Bedre genanvendelse af affald fra forskellige materialestrømme
- Bedre genanvendelsesprocesser med kaskadeudnyttelse af forskellige typer af organisk materiale
- Bedre udnyttelse og genanvendelse af næringsstoffer, andre stoffer samt materialer fra spildevand og affald fra fødevareindustrien
- Mere bæredygtig råstofudvinding
- Fornyelse af jordens frugtbarhed, afgrøder og naturlig vegetation
- Spredning af frø
- Beskyttelse af arter i sårbare livsstadier - Beskyttelse af biotoper som vådområder og skove mv
- Produkter, der er baseret på anvendelse af bionedbrydelige og sekundære råvarer
Digitalisering af samfundets informationsstrømme giver også nye muligheder for at analysere borgernes adfærd og præferencer (Big Data). Dette repræsenterer vigtig viden, hvis man vil fokusere indsatsen for udvikling af grønne løsninger, så de inddrager den praksis og de ønsker, som mennesker har til deres liv, i udvikling af nye og mere cirkulære forbrugsmønstre.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskning og forskningsresultater bør omsættes til værdiskabelse i samfundet så hurtigt som muligt bl.a. gennem tæt samarbejde mellem ministeriet og samfundets øvrige aktører. Der findes en omfattende regulering, som understøtter udviklingen af en cirkulær økonomi herunder eksempelvis lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om kemiske stoffer og produkter, lov om forurenet jord, EU’s affaldsdirektiver, EU’s regler for miljøgodkendelse af forurenende virksomheder (Industrial emission directive), Eco-designdirektivet, EU-forordningen om frivillig miljømærkning mv.
5. Danske forudsætninger
Danmark er internationalt anerkendt for innovative initiativer inden for cirkulær økonomi og bæredygtighed(*1) , og er blandt de bedste i OECD til at nyttiggøre ressourcerne i affald: 66 pct. genanvendes, 27 pct. forbrændes og udnyttes til energi, og 5 pct. deponeres. Den høje genanvendelse i Danmark betyder bl.a., at Danmark hvert år kan eksportere genanvendte metaller for mellem 3 og 5 milliarder kr. Danmark har lanceret to ressourcestrategier, som sætter rammerne for de aspekter af cirkulær økonomi, der er knyttet til dansk implementering af EU’s affaldsdirektiver. Strategierne er desuden med til at sætte rammerne for kommunernes udarbejdelse af affaldsplaner. Det skal bemærkes, at hovedparten af den bioøkonomiske problemstilling ikke er omfattet af de to ressourcestrategier.
- ”Strategi for affaldshåndtering (2013)", som skal sikre, at en større del af husholdningsaffaldet genanvendes. Specielt er der fokus på at øge kvaliteten af genanvendelsen af den biologiske fraktion i affaldet.
- "Strategi for affaldsforebyggelse (2015)", hvor der er fokus på, hvordan vi kan producere og forbruge med færre ressourcer og dermed forebygge affald.
På spildevandsområdet er Danmark førende i forhold til udnyttelse af ressourcerne i spildevand og spildevandsslam. Flere danske renseanlæg er i dag nettoenergiproducerende..
Den løbende udvikling af en cirkulær økonomi i Danmark forventes derfor at blive mere og mere vigtig ift. at fastholde og udvikle danske virksomheders position på væsentlige eksportmarkeder.
6. Mål, effekt og perspektiver
Danmarks potentiale i en cirkulær økonomi er belyst i en rapport fra Ellen MacArthur Foundation, som konkluderer, at Danmark ved en omstilling til cirkulær økonomi i 2035 kan opnå en stigning i BNP på 0,8–1,4 %, skabelse af yderligere 7.000–13.000 jobs, en stigning i nettoeksporten på 3–6 %, medføre en reduktion i Danmarks CO2-aftryk med 3–7 %, og 5–50 % reduktion i forbruget af nye ressourcer for udvalgte materialer(*2). Syddansk Universitet vurderer, at danske produktionsvirksomheder uden de store investeringer kan spare op til 21 mia. kr. årligt gennem øget ressourceeffektivitet (*3). Danmark kan således i høj grad bidrage til løsning af globale udfordringer.
Med en mere effektiv ressourceudnyttelse af vandressourcerne og bedre rensning af spildevand afhjælpes miljøproblemer i Danmark, samtidig med at der kan sikres gode rammevilkår for både landbrug og erhverv. Kvalitativ bedre rensning skal kombineres med en billigere drift, så forbrugere og virksomheder sikres en energieffektiv vandforsyning med lavt vandspild og høj forsyningssikkerhed.
Fokus på en cirkulær anvendelse af økosystemets ressourcer kan bidrage til at bevare sundere og mere bæredygtige økosystemer. Dette forudsætter kontrol med, og løbende overvågning af naturressourcerne, hvorfor udvikling af cirkulære forvaltningsplaner for økologiske tjenester bør prioriteres.
7. Kontaktpersoner
Miljø- og Fødevareministeriet: Ulla Heiden (uhe@mfvm.dk).
Fagspecifikke spørgsmål kan rettes til: Miljøstyrelsen: Niels Henrik Mortensen (nhm@mst.dk) Naturstyrelsen: Mikkel Hall (mihal@nst.dk)
- Ellen MacArthur Foundation 2015: Potential for Denmark as a circular economy
- SDU 2015: Potentialer ved materialebesparelser i dansk industri https://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/syddansk_hele_rapporten.pdf
- Ellen MacArthur Foundation 2015: Potential for Denmark as a circular economy A case study from: Delivering the circular economy – A toolkit for policy makers. http://www.ellenmacarthurfoundation.org/assets/downloads/government/20151113_DenmarkCaseStudy.pdf