Gå til indhold

Fra data til beslutningsstøtte

Indspil til temaer til FORSK2025

Resumé

Danmark har en unik mulighed for at styrke fødevareklyngen og samtidig skabe nye forretningsmuligheder for IT industrien gennem en forskningsbaseret udvikling af IT løsninger til fødevareklyngen.

Samfundsudfordringer og/eller muligheder

Fødevaresektoren kan forbedre sin produktivitet med op til 5% ved at udnytte værdifuld information i Big Data til at optimere produktionen, forbedre fødevarekvalitet og -sikkerhed og øge sundheden hos såvel dyr som mennesker.

Gennem anvendelse af Big Data kan man sikre øget sundhed og produktion med minimalt spild. Man kan identificere, hvor i produktionen spildet sker, fx helt fra hvor grisen fødes til den slagtes og fx om mælken indhentes og bruges optimalt i forhold til råvarekvaliteten.

Der findes allerede mange data i dansk landbrug og forarbejdningsindustri, men de sættes oftest ikke sammen på tværs af kæden. Hvordan skabes værdi ud fra de mange data? Hvordan udnyttes de i et samlet perspektiv?

Forskningsbehov

Forskningen skal især rettes mod algoritmer, herunder fx deep learning.

Der er mangel på kvalitetssikring og validering af data, inden de kan bruges optimalt.

Hvad angår forskningsbehov kan bl.a. henvises til DTUs sektorudviklingsrapport ”Big data fra jord til bord”. Rapporten er blevet til efter omfattende analyser af potentialer og forskningsmæssige udfordringer i hele fødevaresektoren. Rapporten er dog ikke fuldt dækkende for potentialet, men indeholder vigtige nedslagspunkter.

DTU rapporten beskriver bl.a. en idé om at udvikle værktøjer til at indsamle og anvende realtids-data, som landmænd kan bruge til at forbedre sundhed og produktivitet i svinebesætninger – samt en idé om at bruge sensorer til at optimere fodringsstrategier og øge sundheden og dyrevelfærden i kvægbesætninger. En tredje idé går ud på at kombinere oplysninger om kost hos mennesker med sundhed via forskellige teknologiske platforme som apps.

Undertemaer:

  • Forbedret udnyttelse af muligheder inden for Industri 4.0 (produktionsdata)
  • Forbedret disponering af råvareproduktion, forædling og afsætning ud fra øget databaseret markedskendskab (redskaber, modeller m.v.)
  • Uudnyttede mønstre i eksisterende data
  • Meta data (vejrdata, social media m.v.) som inspiration til udnyttelse af trends / markeder. Styrket forbruger og markedsdialog
  • Data som grundlag for kvalitetssikring

Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen

Produktionsdata er følsomme. Der mangler modeller for, hvordan man kan sikre sine data, så de ikke misbruges, og de kan udleveres, uden at de kan misbruges af 3. mand. Der skal derfor udvikles en platform, hvor virksomheder tør dele følsomme data.

Ejerskab til data er en begrænsning for udnyttelse af muligheder. Det er afgørende, at man får afdækket forhold omkring privacy ved personlige data. Mange data i fødevareerhvervet stammer fra den enkelte besætning eller den enkelte landmand, og det er afgørende, at personfølsomme oplysninger sikres også i forskningssamarbejder. Hvem kan lægge data ind, hvem ejer data og hvad sker der, hvis data trækkes ud igen.

Det er vigtigt, at indsatsen sigter på at skabe forretningsmæssige muligheder og ikke bruges som et yderligere reguleringsværktøj fra myndighedernes side.

Danske forudsætninger

En lang række virksomheder med speciale i visualisering af produktionsdata er startet op. Danmark har stærke forskningsmiljøer, tradition for registrering og en høj grad af tillid.

Danmark er meget langt fremme med indsamling af data både fra primærproduktionen og forarbejdningssektoren. Danmark har et stærkt udgangspunkt bl.a. på grund af:

  • Kødkontroldatabase
  • Danish produktstandard
  • Kvægdatabasen
  • VETSTAT databasen (antibiotikaforbrug)
  • DAKA – data for destruktionsanstalterne
  • Malkerobot-data – protein, celletal
  • Forbrug af pesticider
  • KIK-databasen
  • Markedsdata
  • Meta data

Mål, effekt og perspektiver

Fødevaresektoren kan forbedre sin produktivitet med op til 5% ved at udnytte Big Data til at optimere produktionen, forbedre fødevarekvalitet og -sikkerhed og øge sundheden hos såvel dyr som mennesker.

  • Transparens
  • Markedsfordele
  • Dokumentation af effekter fra produktion / nye teknologier
  • Sammenbinding af aktører langs værdikæden
  • Entry barriers øges

Kontaktperson

Morten Linnet Andersen, Landbrug og Fødevarer, mal@lf.dk

Forslagets prioritering

L&F har ikke ønsket at prioritere forslagene.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024