Droner i Danmark
1. Resumé
Dronerne vinder frem i Danmark, ikke mindst indenfor beredskab og redningstjenester og i erhvervsmæssigt øjemed.
EU Kommissionen vurderer, at droner de næste ti år vil udgøre 10 % af markedet for civil luftfart, svarende til 15 mia. euro. Danmark er godt med, og vi har derfor et stort potentiale til at modsvare et stigende behov for forskning og droner på verdensplan.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Ifølge en kortlægning fra Teknologisk Institut blev der solgt 140.000 droner i verden i 2014, et antal, der forventes at stige til 1,7 millioner i 2020. Samtidig er det forventningen, at den globale indtjening fra droner vil stige fra 700 millioner USD til 6,7 milliarder USD. 294 danske virksomheder udvikler eller anvender droner, men hvor danske virksomheder har været gode til at tage droneteknologien til sig, er der stadig kun ganske få droneproducenter i landet (Kilde: TI, 2016). Danmark vurderes i øvrigt at have et godt udgangspunkt når det gælder forskning, innovation og produktion på flere af de områder, der relaterer sig til droneudviklingen. Eksempelvis indenfor robotteknologi, navigation samt sensor og kommunikationsteknologi.
Blandt oplagte områder for brug af droner i dansk kontekst er:
- Beredskab, bl.a. trafikulykker og brand
- Gødnings- og vandingsplaner for landbrug
- Geodata som fx kortlægning
- Big data som fx optimering af evnen til at behandle de store mængder data dronerne indsamler
- Overvågning af landbrugsarealer og vildt
- Natur- og miljøovervågning
- Indendørs som produktions- og lageroptimering og som velfærdsteknologisk hjælpemiddel til handicappede eller sengeliggende personer.
Ilfg. Teknologisk Institut ser branchefordelingen i dag sådan ud:
3. Forskningsbehov
Danmark er godt med og vi har derfor et stort potentiale til at modsvare et stigende behov for forskning og droner på verdensplan. Danmark kan derfor med fordel prioritere forskningsområder som har international efterspørgsel:
- Autonomi, herunder automatisering ifht at fortolke og agerer på det omgivende miljø og dets konstante ændringer
- Sikkerhed og risici, herunder safety critical software, sandsynlighedsmodeller, letvægtsmaterialer, operationel sikkerhed, pålidelig kommunikation
- Human-drone interaktion, herunder tekniske, juridiske, etiske, sociale og kulturelle dimensioner i fht at bruge droner som en del af vores daglige infrastruktur.
Til eksempel på bredden i og mulighederne for tværfagligt samarbejde på droneområdet kan følgende konkrete forskningsprojekter nævnes:
- AutoDescent (10 mill DKK) og UAWorld (20 mill DKK) er begge projekter bevilget af Innovationsfonden. De handler begge om automation, AutoDescent om landing på skibe og UAWorld om automation af indendørs produktionsfaciliteter med droner.
- DroneImpact er et internt finansieret projekt om personsikkerhed ved droner. AAU har lavet de første test og publiceret en meget set video https://www.youtube.com/watch?v=QQoTQZcwZWE
- AAU’s forskergruppe, der arbejder med mobiltelefoner, har et projekt om mobilkommunikation med droner, således at det er muligt at kommunikere med dronen, selv når den er langt væk.
- Projekt om automatisk indsamling af vandprøver ved hjælp af droner – samarbejde mellem droneforskere og planlæggere.
- EUDP projekt (10 mill DKK) om automatiseret inspektion af vindmøllevinger (mens de sidder på møllen) – samarbejdsprojekt mellem droneforskere og medieteknologiforskere.
- EU projekt om automatiseret trafiktælling, hvor droner bliver brugt som platform for kameraer – samarbejdsprojekt mellem droneforskere og medieteknologiforskere.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Udvikling af, forskning i og brug af droner sker sideløbende og i tæt samarbejde mellem forskere, brugere og udviklere. Et af kendetegnene ved droner er det brede anvendelsesformål. Det er derfor vigtigt, at der også fremover sikres godt samarbejde mellem universiteterne, droneudviklermiljøet og erhvervsorganisationer indenfor f.eks. landbrug, medier, forsvaret og transportsektoren. Men samtidig vil grundlæggende udviklingsområder som autonomi, sikkerhed og risiko, human-drone interaktion og programmering og verifikation være af betydning for at skabe fundament for et stærkt droneudvikler miljø i Danmark, et område, hvor der er stort potentiale i at blive bedre.
5. Danske forudsætninger
Et af Danmarks styrker på droneområdet er gode klyngeforhold med tæt samarbejde mellem f.eks. universiteterne og netværk som UAS Denmark. Derudover er den danske lovgivning ved at være på plads, hvilket giver fordele i forhold til virksomheders incitament til at investere i droneteknologi, da man har nogle sikre lovmæssige retningslinjer. Dansk lovgivning har desuden vist at være mere åben for at tillade droner end andre lande, hvilket også giver Danmark et godt udgangspunkt for internationalt samarbejde samt at afprøve forskningen i praksis.
6. Mål, effekt og perspektiver
En øget forskning i, udvikling af og brug af droner vil medføre en række fordele for danske forskningsmiljøer, dansk erhvervsliv og den offentlige sektor. Forskning i grundlæggende droneudvikling vil dels være svar på international efterspørgsel, men også styrke et kommercielt udviklingsmiljø. Derudover vil dataindsamling via droner afhjælpe en lang række offentlige udfordringer som vand-, miljø- og territorieovervågning, ligesom en række brancher som f.eks. byggesektoren og landbruget vil kunne effektivisere og mindske f.eks. sprøjtning af marker og skader på vildt.
7. Kontaktperson
Ingeniørforeningen, Grit Munk, Chefkonsulent gmu@ida.dk, telefon 3059 6596.
Aalborg Universitet, Anders la Cour-Harbo, lektor, alc@es.aau.dk, telefon 9940 8737