1. Resumé
Den offentlige sektor er et vigtigt omdrejningspunkt i velfærdssamfundet og er med til at skabe forudsætninger for vækst og beskæftigelse i den private sektor. Der savnes imidlertid viden om de positive samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige effekter af en bred vifte af offentlige udgifter. Forskning på det område vil forbedre beslutningsgrundlaget for prioritering af de offentlige udgifter.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Det danske samfund er ligesom de øvrige nordiske lande karakteriseret ved en stor offentlig sektor, som leverer service på en lang række velfærdsområder. Det gælder fx uddannelse, pasning af børn og ældre, sundhedsydelser, infrastruktur mv. Den offentlige sektor giver samtidig et sikkerhedsnet i forbindelse med fx arbejdsløshed, sygdom, barsel og alderdom. Den offentlige sektor er i hovedsagen skattefinansieret og Danmark har derfor et forholdsvist højt skattetryk set i internationalt perspektiv.
De offentlige ydelser underbygger væksten i den private sektor og en effektiv offentlig sektor kan ses som en forudsætning for en velfungerende og produktiv privat sektor. Fx sikrer uddannelsesindsatsen at virksomhederne har en velkvalificeret arbejdsstyrke til rådighed, ligesom offentlig finansiering af uddannelse sikrer at alle uanset baggrund kan tage en uddannelse svarende til deres evner. Og på tilsvarende vis er de offentlige pasningsmuligheder for børn med til at hæve arbejdsudbuddet, fordi forældrene ikke selv skal stå for pasningen. Tilsvarende vil gøre sig gældende på andre offentlige udgiftsområder fx giver en bedre infrastruktur gevinster i form af kortere rejsetid og evt. mindre trængsel, hvilket også har gavnlige virkninger på arbejdsudbuddet. Kvaliteten af den offentlige service må også forventes at have betydning for karakteren og størrelsen af de dynamiske effekter. Dels direkte og del i samspil med andre ydelser. Et eksempel er kvaliteten af daginstitutioner, der må forventes at have langsigtede effekter på børns indlæringsevne, og dermed på hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet senere hen i livet. Der er med andre ord et afkast af de offentlige udgifter i form af en lang række dynamiske effekter.
De dynamiske effekter af de offentlige udgifter er med til at skabe gode muligheder for vækst og beskæftigelse og dermed grundlaget for et velfungerende og rigt samfund.
3. Forskningsbehov
Ved fremlæggelse af lovforslag på skatte - og afgiftsområdet indregnes normalt en række dynamiske effekter, når de samfundsøkonomiske effekter skal kvantificeres. Det er en del af beslutningsgrundlaget, når fx folketingspolitikere skal træffe afgørelse om fremsatte lovforslag. Ligeledes medtages dynamiske effekter fra skatte, afgifts - og uddannelsesområdet i mellemfristede og langsigtede økonomiske fremskrivninger, der danner baggrund for vurderingen de overordnede økonomiske rammer og prioriteringer. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende på andre offentlige udgiftsområder, hvor viden om størrelsen af de dynamiske effekter er meget begrænset.
Generelt mangler der systematiske og grundige undersøgelser af dynamiske effekter på især udgiftssiden af den offentlige sektor. Det er et problem, når de politiske beslutningstagere ikke har et tilstrækkeligt solidt beslutningsgrundlag at prioritere ud fra.
Derfor er der brug for en forskningsindsats, der kan belyse de dynamiske effekter og deres størrelse på en bred vifte af områder. Det vil styrke det økonomisk politiske beslutningsgrundlag.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der mangler en dækkende og stringent tilgang til problemstillingen, hvilket bør indgå i overvejelserne omkring udmøntning og implementering af forskningsindsatsen.
Forskningen bør have en form, så den er anvendelig for embedsmænd og politikere og kan indgå i forberedelsen af beslutningsgrundlag. Forskningen skal være relevant på alle politiske niveauer det være sig kommuner, regioner og stat.
5. Danske forudsætninger
Qua sin store danske offentlige sektor har Danmark i udgangspunktet gode forudsætninger for forskning på området, idet der er mange erfaringer med offentlig service at trække på. Danmark har endvidere nogle af de bedste registerdata, og dermed mulighed for adgang til data af høj kvalitet.
Flere danske forskningsinstitutioner har gennemført analyser af de dynamiske effekter på forskellige områder. Det gælder fx KORA/AKF og, forskere på Århus Universitet. Endvidere har AE-rådet og konsulentfirmaet Rambøll også undersøgt dynamiske effekter på forskellige områder.
Der er gennemført adskillige internationale undersøgelser og analyser af dynamiske effekter. Det gælder fx undersøgelser i Norge, Canada, England og Østrig. Disse undersøgelser er relevante som input og inspiration.
6. Mål, effekt og perspektiver
Målet med forskningsindsatsen er at opnå et bedre beslutningsgrundlag ved prioritering af de offentlige udgifter. Effekten skulle gerne være, at de politiske beslutningstagere træffer afgørelse på et mere oplyst grundlag. Perspektivet er at de politiske prioriteringer er mere solidt funderet og mere holdbare på den lange bane.
7. Kontaktperson
Peter Ahrenfeldt Schrøder, pas@lo.dk, 29826610
8. Forslagets prioritering
1. prioritet.