1. Resumé
Forslaget fokuserer på klimatilpasning.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Klimatilpasning er en helt ny udfordring for kommuner, borgere og virksomheder, der forventes ikke kun at reagere på klimaforandringerne og investere i klimarobuste samfund, men også skabe innovation og grøn vækst. Der er rundt omkring innovative projekter, men der er generelt et meget stort behov for at støtte kommunerne i at udvikle visioner og konkrete strategier for klimatilpasning, der udnytter potentialerne heri.
3. Forskningsbehov
Det er væsentligt at forskningsindsatsen sker i tæt samarbejde på tværs af sektorer og i særlig grad med forsyningsselskaber, kommuner og rådgiverbranchen. Dette er væsentligt, fordi forskningsindsatsen gerne skal kunne bidrage til løsninger der kan imødekomme evt. barrierer ved implementering.
Inden for samarbejder Klimarobuste samfund kræver nye samspil med borgere og lodsejere, og det er en stor opgave for kommuner og vandselskaber at afprøve og udvikle nye metoder til dialog og samarbejde om fx beredskab, private fællesveje og drift af nye grønne anlæg. De overfladebaserede grønne anlæg kræver udvikling af helt nye faglige samarbejder på tværs af eksisterende forvaltninger og offentlige og private aktører.
Der er mange barrierer for at arbejde innovativt i praksis i kommunerne og et stort behov for facilitering af og metoder til de komplekse innovationsprocesser. Kun meget få af de nuværende klimatilpasningsprojekter udnytter mulighederne for at skabe merværdi på trods af de store visioner om f.eks. forgrønning og liveability. Forskningen skal understøtte at der generes viden baseret på de mange eksisterende projekter og at denne viden kommer i spil, så den kan faciliterer konkrete innovations- og samarbejdsprocesser.
Inden for værdisætning Oversvømmelse af danske byer har igennem de senere år kostet mange milliarder, og prognoser for klimaændringer viser, at oversvømmelsesskaderne bliver langt større end det, vi hidtil har oplevet. I Danmark mangler der en metode for, hvordan man opgør skaderne som følge af oversvømmelser. Der er lavet en bearbejdning af skybrudshændelsen i København i 2011 og der er også andre undersøgelser. Der mangler imidlertid en samlet bearbejdning, hvor der indgår erfaringer fra både indland og udland og som analyserer konsekvenserne af at anvende forskellige metoder til prissætning af skaderne ved oversvømmelse.
4. Danske forudsætninger
I Danmark har vi en stærk praksis med at udvikle systemløsninger, der er velegnet til eksport til udlandet. Det er sket indenfor bl.a. fjernvarme og affaldsforbrænding, som anvendes i konceptet ”waste to energy”. Årsagen til denne succes, skal formentlig findes i vores danske kultur for at samarbejde på tværs af fag og mellem offentlige og private aktører samt videns institutioner og erhvervslivet. Klimatilpasning, byder på nye muligheder for Danmark til at udvikle systemløsninger til at klimatilpasse samfund mod regn og stormflod.
5. Mål, effekt og perspektiver
Regningen for at klimasikre hovedstadsregion mod skybrud alene forventes at løbe op i mellem 29-39 milliarder kr. over en 20 årig periode. De massive investeringer vil medføre en markant vækst indenfor klimatilpasning i regionen. Arbejdet med at klimasikre regionen vil primært drives af entreprenører inden for anlægsbranchen. Ud fra en antagelse om at en million investeret skaber ét job, svare det til ca. 1,500-2,000 ekstra jobs per år. Videns- og teknologivirksomheder vil også opleve vækst på dette marked og have mulighed for at eksportere nyudviklede teknologier og løsninger internationalt. De nye løsninger og services, forventes at udgøre et stort eksportpotentiale, som kan eksporteres ud over landets grænser til f.eks. andre lande i EU, USA og dele af Asien. UNFFC har estimeret et markedspotentiale inden for klimatilpasning (regnvand) til i 2030 at udgøre mellem 19 og 141 mia. $. Markedet er meget umodent, men UNFFC understreger i deres analyse, at der er tale om et stigende behov for investeringer, samt en voksende erkendelse hos, særligt de offentlige beslutningstagere.
6. Kontaktperson
Anders Søgaard, anders.sogaard@regionh.dk , 20 59 97 17.
7. Forslagets prioritering