Resumé
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier indstiller, at der sættes forskningsmæssigt fokus på, hvorvidt et sammentænkt ungdomsuddannelsessystem kan rette op på den ubalance, der p.t. er mellem antallet af unge, som vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse kontra antallet af unge, der går den gymnasiale vej uden nødvendigvis at læse videre bagefter. Kan det lade sig gøre at skabe et økonomisk bæredygtigt ungdomsuddannelsessystem, der både kan levere nødvendig og specialiseret arbejdskraft til forskellige erhvervsområder, kvalificere unge til videregående uddannelser på forskellige niveauer samt uddanne unge mennesker i medborgerskab og livsduelighed?
Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Danmark står over for nogle markante samfundsudfordringer, som udfordrer vækst og velfærd. Der bliver født færre børn, mens gruppen af ældre vokser. Store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, men i mange erhverv mangler der unge til at tage over. Landområderne affolkes, mens byerne bliver større og større. Globaliseringen og den fri bevægelighed har øget konkurrencen om markeder og jobs. Antallet af nyankomne og folk på overførselsindkomster vokser. Og videnssamfundet prioriteres fortsat over produktionssamfundet, trods en øget politisk opmærksomhed på nødvendigheden af bibeholde produktions-Danmark. Der er en generel enighed om, at Danmark har brug for flere og dygtige faglærte, som både kan tænke praktisk og kreativt, og som skal være med til at fastholde og skabe nye arbejdspladser inden for produktion, anlæg og serviceerhverv. Fremskrivninger siger, at der kommer til at mangle 44.000 faglærte i 2025, og at dette vil få markante konsekvenser for danske virksomheders muligheder for at acceptere ordre og skabe vækst.
Men trods disse fremskrivninger er der i de sidste ti år sket en halvering i antallet af unge, som efter folkeskolen vælger en erhvervsfaglig vej. I 2015 søgte kun ca. 18 % af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse, til trods for en netop vedtaget erhvervsuddannelsesreform, der skulle gøre det mere attraktivt at blive faglært. Godt 75 % af en ungdomsårgang vælger nu gymnasiet efter folkeskolen – godt støttet op af forældre, vejledere og den generelle samfundsmæssige holdning om, at en gymnasial uddannelse er den sikre vej. 16 % af gymnasieeleverne falder dog fra igen, hvilket både er et personligt tab men også en samfundsmæssig økonomisk belastning. Desuden er der et større antal studenter, der enten tager en erhvervsuddannelse eller bliver ufaglærte efter endt studentereksamen.
Mange unge træffer valget om gymnasiet uden at være bevidstgjort om de andre ungdomsuddannelsesmuligheder, der er. Dette ses ikke kun i forhold til erhvervsuddannelserne men også i forholdet mellem unge på det almene gymnasium, stx, kontra unge på de erhvervsfaglige gymnasier – teknisk gymnasium, htx, og handelsgymnasium, hhx. Af de 75 %, der vælger en gymnasial uddannelse efter folkeskolen, vælger 63 % stx mens 30 % fordeler sig på hhx og htx.
I Danmark tales der meget om mønsterbrydere – men mønsterbrydning handler oftest om mere akademisk uddannelse. I den debat, der p.t. er om adgangskrav til gymnasiet, bliver det ofte fremhævet, at børn fra ufaglærte eller faglærte hjem ikke får mulighed for at blive mønsterbrydere, hvis ikke de kan komme på gymnasiet og efterfølgende vælge en akademisk vej. Dette er en snæver definition på mønsterbrydere, som i højere grad burde adressere, om unge uddanner sig til at kunne tage ansvar for og finansiere deres eget liv samt være aktive medborgere.
Til trods for reformer af forskellige dele af uddannelsessystemet, så vælger folkeskoleeleverne og de unge voksne ikke de erhvervsfaglige uddannelser til. Derfor vil det være formålstjenstligt med en forskningsindsats, der belyser problematikken og undersøger om et samlet ungdomsuddannelsessystem ville kunne udligne den ubalance, der p.t. er.
Forskningsbehov
I Danmark er vi tæt på målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det tyder på, at danske forældre har forstået, at deres børn skal have en ungdomsuddannelse, og at de unge har lyst til læring og gerne vil fortsætte i uddannelsessystemet efter grundskolen. Men tilsvarende forståelse for, at flere bør vælge en erhvervsuddannelse er ikke slået igennem – snarere tværtimod. De unge vælger gymnasiet ud fra indholdet af uddannelserne men i høj grad også ud fra elementer som klassefælleskab, videreuddannelsesmuligheder, socialt sammenhold, ungdomskultur osv. Undersøgelser viser desuden, at de ikke vælger uddannelse ud fra, hvilket behov samfundet har for arbejdskraft.
Der bør igangsættes forskning, der undersøger, hvordan disse elementer skal bringes i spil i et nyt uddannelsessystem for at få unge til ikke kun at vælge en ungdomsuddannelse men til at vælge de ungdomsuddannelser, som der er brug for på et samfundsmæssigt niveau. Det bør undersøges, hvilke forhold – strukturelle, organisatoriske, institutionelle, lovgivningsmæssige, kvalitetsmæssige mv. – der skal ændres for at understøtte, at unge vælger og gennemfører uddannelser, hvor deres læringspotentiale er størst, og hvor både de selv og samfundet får mest ud af den enkeltes potentiale.
Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen For at implementeringen og udmøntningen af denne forskningsindsats kan realiseres, er det nødvendigt, at der er politisk vilje til en nytænkning af et samlet ungdomsuddannelsessystem, hvor der gøres op med den nuværende kassetænkning. Udmøntningen af et nyt uddannelsessystem, vil kunne føre til massive protester fra befolkningen, interessenter og aktører i det nuværende system, og derfor er også politisk mod ligeså vigtig som politisk vilje.
Men det er lige så vigtigt for implementeringen, at aktørerne og interessenterne i uddannelsessystemet er medinddraget og føler ansvar for et nyt system. Derfor er det afgørende, at aktørerne og interessenterne involveres tæt i såvel den forskningsmæssige proces, så et nyt system får et realiserbart indhold, samt i udmøntningen.
Danske forudsætninger
Det danske uddannelsessystem er præget af mange forskellige følelser, kulturer m.m., der kan være svære at se bort fra. Denne forskningsindsats dækker bredt, hvilket gør, at forskningsindsatsen må tage udgangspunkt i et bredt spektrum af vidensmiljøer, der går på tværs af institutioner, virksomheder, organisationer og myndigheder. Hertil er det relevant at inddrage aktører, der med en så objekt og rationel tilgang som muligt kan tilgå forskningen. Denne forskningsindsats har brug for en visionær tilgang, der kan være funderet i arbejdsgrupper med ressourcepersoner, der har stor praktisk erfaring.
Mål, effekt og perspektiver
Denne forskningsindsats som dette indspil belyser, vil på længere sigt bidrage til at styrke uddannelsessystemets sammenhæng og sikre, at den skævvridning, man ser i de unges uddannelsesvalg, kan minimeres. Mulighederne ved sådan et styrket uddannelsessystem på tværs af uddannelser vil på sigt kunne fremme borgernes velfærd i form af uddannelse samt skabe et solidt fundament for et økonomisk bæredygtigt Danmark med stor sammenhængskraft mellem forskellige befolkningsgrupper.
Kontaktperson
Hvis der skulle være spørgsmål eller brug for ydereligere kommentarer, er I altid velkommen til at kontakte Projektkonsulent Stine Holm på tlf. 3337 7876 eller mail shj@danskeerhvervsskoler.dk