Gå til indhold

Rebecca Adler-Nissen

Hvor de sociale medier er et Wild West i international politik, er Rebecca Adler-Nissen cowgirlen, der rider på eventyr bag kulisserne i EU for at forstå diplomaternes nye spilleregler

Foto af Søren Kjeldgaard
Foto af Søren Kjeldgaard

Rebecca Adler-Nissen, 39 år, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Hun er har flere gange sadlet om i sin forskning. For det er godt at tvivle og være søgende, mener hun. 

Diplomatiet har forandret sig, efter at verden er gået online på de sociale medier. Donald Trump, Benjamin Netanyahu, Recep Erdogan og resten af verdens statsledere skyder med skarpe tweets fra deres smartphones, hurtigere end en cowboy kan trække sin revolver. Selvom det kan være underholdende, er der andet og mere alvorligt på spil. Krig, fred og politiske forhandlinger fra Ukraine til Brexit afhænger af et velfungerende diplomati.

Det forklarer Rebecca Adler-Nissen. Hun er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og står i spidsen for projektet Diploface om det internationale samarbejdes vilkår i vores online univers.

"De teknologiske muligheder og spontane reaktioner på sociale medier udfordrer den diplomatiske verden med dens diskretion, tålmodighed og fokus på detaljer," siger hun.

Inde i EU’s maskinrum

Rebecca Adler-Nissen og hendes forskergruppe går som noget unikt ind i diplomatiets maskinrum i EU for at interviewe og følge i hælene på hundredvis af diplomater, når de forhandler med aftaletekster i den ene hånd og telefonen i den anden.

"Politikere sidder og kigger på telefonen: “Nå, nu tweetede han”, mens de forhandler. De hader, når deres modpart på den anden side af bordet deler fortrolige samtaler med offentligheden, men de gør selv det samme. Den digitale teknologi fylder mere, end vi har forestillet os."

Mobiltelefoner presser diplomatiets idealer

Diplomatiske forhandlinger foregår traditionelt ud fra idealer om fortrolighed, god tone og tid til at tænke sig om en ekstra gang. Det betyder, at lande kan tale frit og uforpligtende, afsøge grænser og muligheder, og at de kan bevare facaden på trods af uenigheder. Alt sammen for at skabe internationalt samarbejde.

De tre idealer fylder stadig meget, forklarer Rebecca Adler-Nissen, men sociale medier kombineret med 24-timers mediedækning og et krav om mere åbenhed påvirker spillereglerne.

"Tidligere fik ambassadørerne de sidste ændringsforslag nogle dage før, men nu får de dem ofte på telefonen på vej gennem døren til forhandlingslokalet."

Der tweetes om kap direkte fra forhandlingsbordet, så der både foregår en dialog over og under bordet. Tålmodigheden og tilliden kan forsvinde, og de korte beskeder mister nuancer. Landene taber hurtigt ansigt overfor hinanden, og forhandlingerne risikerer at ende med misforståelser, fornærmelser og optrapning af konflikter, forklarer hun.

"Vi er på et nyt territorium. Lande opretholder deres image udadtil på nye måder. Billeder af den døde giraf Marius og demonstranter i Kiev når verden rundt på et splitsekund. Grundlæggende ved vi ikke, hvad det gør ved diplomatiet. Men vi er nødt til at forstå, hvordan den digitale revolution forandrer international politik, hvis vi vil skabe fredelige løsninger i fremtiden," siger hun med eftertryk.

Rebecca Adler-Nissens ambition er at udvikle en teori om diplomatiets uskrevne regler, normer og ritualer og dets logik i det 21. århundrede. Det forskes der intensivt i, men hendes tilgang med hverdagsorienteret sociologi og antropologi koblet med mere klassisk politologisk og diplomatisk teori har gjort hende internationalt anerkendt og banet vej for et nyt forskningsfelt.  

"Jeg forsøger at tage det daglige liv i international politik mere alvorligt."

Jo, det er videnskab!

Rebecca Adler-Nissen nye videnskabelige tilgang til diplomati begyndte med en svær erkendelse under ph.d.-studiet. Hun ville analysere EU-forbeholdene fra en rationalistisk, spilteoretisk vinkel. Hun ville kortlægge statens interesser og undersøge, hvor mange gange lande med forbehold, som Danmark og Storbritannien, ikke fik lov at stemme.

"Embedsmændene sagde noget andet, end jeg forventede. Det gik op for mig, at der var nogle helt andre sociale dynamikker på spil." Hun måtte erkende, at teorierne ikke passede med praksis.  

"Jeg kunne ikke sove om natten og var på bar bund i flere måneder," husker hun.

Vendepunktet kom på et seminar, da en finsk forskerkollega med en note under bordet tippede hende om at læse Goffmans studier af menneskers interaktioner.

Hun var på det tidspunkt indskrevet på universitetet i Firenze. Men da hun fremlagde sine nye tanker for sin lokale vejleder i Firenze, fik hun kontant at vide, at det ikke er videnskab.

"Jeg vidste, jeg ikke kunne fortsætte med mit udgangspunkt, for det stemte ikke. Så til sidst tog jeg valget om at gå i en ny retning. Og det var altså videnskab," understreger hun.

Rebecca Adler-Nissen begyndte nærmest forfra, men det hele endte heldigvis meget lykkeligt med en prisbelønnet bog, der får ros for at være en af de vigtigste om EU i dette årti.

Du skal turde fejle

Ph.d.-projektet gav hende en vigtig erfaring om at fejle og ændre kurs:

"Det er OK at vende om, eller som man siger i Norge i snestorm: Det er ingen skam å snu."

Det gjorde hun også for nylig i sit aktuelle forskningsprojekt om fake news. Hun havde oprindelig en ambition om at udvikle en metode til at afsløre digital disinformation automatisk ved hjælp af maskinlæring og sprogteknologi, men måtte efter mange måneder erkende, at storpolitiske spidsfindigheder og satire ikke kan indfanges. De sadlede om og har siden vist, hvem der spreder falske historier, og hvem der er mest eksponerede for dem.

"Halvdelen er svaret på, hvorfor det er gået godt for min forskning, er, at jeg tør fejle. Jeg tillader mig perioder, hvor jeg er på bar bund og ved, at nogle af de veje, jeg afsøger, måske viser sig at ende blindt.

Hvis man holder sig til en fast plan og bare drøner derudad med skyklapper på, risikerer man at finde noget relativt trivielt, man godt vidste i forvejen."

Et dedikeret, distræt menneske

Erfaringen med at ændre kurs har hun ikke kun fra forskningen, men også fra sine teenageår, hvor hun som søspejder brugte mange timer på havet. Hun lærte at tage ansvar for sig selv og andre, og at man kan meget mere, end man tror. Efter gymnasiet fulgte hun sin drøm om at krydse Atlanterhavet i en sejlbåd. Nu og da drømmer hun sammen med barndomsveninden om at købe en båd. Men fritiden er knap og bruges lige nu på barsel med hendes nyfødte søn, Ruben, toårige datter Naomi og deres far, Stig Helveg, der er forsker hos Haldor Topsøe A/S.

Med dedikationen følger en distræt side. Så finder du et par forladte nøgler, er det sikkert Rebecca Adler-Nissens. Hun trøster sig med, at tolerancen for rod og glemsomhed blandt forskere generelt er høj. Hun griner og mindes, da en repræsentant fra en amerikansk tænketank var på besøg. Det var en nydelig dame, der undervejs mest lignede én, der lige havde bidt i en sur citron.

"Vi sidder i de her kosteskabe af kontorer, og hun sidder alleryderst på en mølædt lænestol. Der er bøger og papirbunker, ingen planter og en gammel kaffekop," husker hun og var ikke særlig stolt af det.

Efter den oplevelse gav hun og kollegaen hinanden en deadline for, hvornår der skulle være frisket op. De fejrede det med portvin og åbent hus på hinandens kontorer. Det er vigtigt for hende, at arbejdet også er sjovt.

"Vi har et job, vi ikke bare kan lægge fra os. Kun hvis vi hjælper hinanden og nyder det, kan vi nå de mest ambitiøse mål," siger diplomatforskeren. 

Fødested og nuværende bopælskommune

Født 1979 i Gentofte og bor i dag på Østerbro.

Fagområde

International politik, EU, diplomati.

Institution

Københavns Universitet.

Kontaktoplysninger

ran@ifs.ku.dk. tlf.: +45 3022 4075

Af Jeff Jørgensen

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 01. marts 2022