Thomas Gammeltoft-Hansen

Tekst: Susan Grønbech Kongpetsak. Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Hvorfor giver vores rødbedefarvede pas adgang til at rejse stort set frit i hele verden, mens andres pas begrænser deres mobilitet?

Hvad får illegale immigranter til at betale en formue for en risikabel sejlads over Middelhavet, selvom de kunne rejse meget billigere med charterfly?

Og kan de mange danske stramninger på udlændingeområdet begrænse, hvor mange asylansøgere som kommer til Danmark?

Det er nogle af de komplekse og højspændte spørgsmål, som Thomas Gammeltoft-Hansen søger sammenhængende og datadrevne svar på med sin banebrydende forskning i mobilitetsret.

Fokus på menneskers ret til at bevæge sig

Thomas Gammeltoft-Hansen er 44 år, leder af grundforskningscentret Center for Global Mobility Law og professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Han er pioner inden for sit felt og har skabt markante nye forståelser af, hvordan juridiske infrastrukturer påvirker menneskers muligheder for at bevæge sig.

Det er et område, hvor der er rigtig meget på spil. Det handler helt fundamentalt om menneskers ret til at bevæge sig – fra den illegale migrant til milliardæren

- Og måden, vi regulerer området på, har stor betydning for vores eget og de omkringliggende samfund. Vores tilgang til udlændinge er altid et spejl på, hvordan samfundet er.

Bevidstheden om flygtningespørgsmåls betydning blev vakt tidligt hos Thomas Gammeltoft-Hansen med en far, der var formand for Dansk Flygtningehjælp og efterfølgende Folketingets Ombudsmand. Men det var opholdet i et tværvidenskabeligt forskningsmiljø i Oxford, som for alvor ansporede ham til at forske i mobilitetsret.

Samfundsrelevant, fri forskning

For Thomas Gammeltoft-Hansen er det tværfaglige perspektiv afgørende. Sådan findes nye og empirisk velfunderede svar i et komplekst juridisk område, hvor der konstant er gang i et interaktivt spil mellem migrationsstrømme, politiske interesser og folkeretten.

Det gælder også i det nye grundforskningscenter Center for Global Mobility. Her skal han og kollegaer fra forskellige fagfelter arbejde bagom de nuværende debatter om migranter på Middelhavet og ukrainske flygtninge med langt mere fri bevægelighed end tidligere flygtningestrømme.

- Vi er grundlæggende interesserede i juraens strukturerende rolle i forhold til menneskers mobilitet. Som samfund er vi nødt til at have et mere nuanceret blik på tingene og måske også udfordre vores lidt fastlåste forestillinger. Vi vil også gerne arbejde med juraens skyggesider, det er jo ikke altid, at regler fungerer efter intentionerne, forklarer han.

Og det kræver tværfaglige tilgange at se på de underliggende mekanismer, der så ofte skaber retlige og politiske konflikter på flygtninge- og migrationsområdet.

- Den frie og tværfaglige forskning, som bliver mulig i grundforskningscentret, er afgørende for at kunne stille nye spørgsmål og anvende andre metoder, så vi kan nå frem til samfundsrelevante indsigter. Det er vigtigt, at vi sikrer fri forskning på konfliktfyldte områder som dette, understreger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Data giver nye muligheder

De senere år har han haft fokus på at udvikle nye metoder. I samarbejde med datalogiske forskere har han opbygget databaser over mere end en halv million nordiske asylafgørelser, som gør det muligt at opdage mønstre og nye forståelser.

Han har kunnet påvise, at de mange danske stramninger på udlændingeområdet har betydet en gradvis mindre tilstrømning af asylansøgere i forhold til andre europæiske lande, vi sammenligner os med. Han understreger dog:

- Men det er ikke sådan, som nogle politikere tror, at tilstrømningen af asylansøgere kan styres med stramninger. Tendenser, som påvirker Europa, påvirker Danmark på helt samme måde.

De datadrevne tilgange til udlændingeområdet har vakt interesse hos nordiske myndigheder, der gerne vil automatisere området, hvor man aldrig kender antallet af sager, der skal behandles fra år til år.

- Det understreger vigtigheden af endnu mere forskning på området. Det er vigtigt at sikre, at der ikke indbygges eksisterende bias i systemerne, hvis der fremover skal bruges mere maskinlæring til at træffe afgørelser på asylområdet, slår han fast.

Forskning påvirker retspraksis

Thomas Gammeltoft-Hansen er meget citeret både i akademiske kredse og i danske medier, hvor han gennem mange år har bidraget med sin viden om migrationsstrømme i Danmark og Skandinavien.

Han har vundet den prestigefyldte Idman-pris for sin bog om globaliseringen af migrationskontrol. Ligesom hans analyser også har påvirket international retspraksis, og hans forskning er citeret i domme fra blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Med forskerkarriere, to børn på 5 og 11 år og en partner, der også er ambitiøs forsker, er fritid en luksus, som Thomas Gammeltoft-Hansen bruger på de ting, han holder mest af, nemlig mad og musik.  Han er allermest glad, når huset er fuldt af gæster, og han selv står i køkkenet.