Nina Halberg

Fagområde

Sundhed og samfund

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt

Nye tilgange til etniske minoritetspatienter i sundhedsvæsnet – i teori og praksis

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?

Forskning har vist, at social ulighed i sundhed er udtalt og stigende i gruppen, vi definerer som etniske minoriteter. Men vi ved ikke, hvorfor og hvordan ulighed opstår. Formålet med mit ph.d.-projekt er at blive klogere på (u)lighedsskabende praksisser i sundhedsvæsnet. Det har jeg undersøgt ved et feltarbejde, hvor jeg har fulgt patienter gennem deres indlæggelsesforløb og møde med det danske sundhedsvæsen. Med afsæt i brede teoretiske perspektiver udfordrer og problematiserer jeg måden, som etniske minoritetspatienter tilgås i dag. Jeg argumenterer for, at det er svært at drøfte uligheder – herunder oplevet diskrimination – i et dansk samfund, der historisk bygger på lighedsværdier. Dernæst udfordrer jeg ideen om, at patientforløb beskrives som problematiske gennem begreber om deres kultur og etnicitet, for eksempel ’kulturkløft’ og ’etniske smerter’ – for hvad med majoritetens kultur(er) og etnicitet(er)? Endelig problematiserer jeg ideen om en fastlåst kategori som ’etniske minoriteter’, da mine studier viser, at gruppen er divers, men mødes med særlige forventninger. Disse fund er væsentlige i arbejdet mod at mindske ulighed i sundhed.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt? Og hvad motiverer dig?

Siden jeg var ung, har jeg haft interesse i at forsøge at forstå og hjælpe mennesker, som af forskellige årsager er blevet placeret i yderkanterne af samfundet. Det har jeg blandt andet gjort i mit arbejde som sygeplejerske og som frivillig i Reden International. Da jeg læste min kandidat i antropologi, fik jeg ekstra redskaber til at forstå og undersøge uligheder, blandt andet ved at anerkende min tilstedeværelse og påvirkning i alle relationer. Derigennem har jeg fået et bredere blik på uligheder. Ulighed handler ikke kun om de ’ulige’, men medskabes af det samfund og de institutioner, vi er en del af. Det bringer samtalen om uligheder fra et individuelt niveau til et strukturelt niveau. Det motiverer mig.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

At tale om uligheder i form af diskrimination baseret på race, etnicitet eller kultur er følsomt, ukomfortabelt og ofte ikke legitimeret. Ikke desto mindre tror jeg på, at disse samtaler – baseret på forskning og evidens – er vigtige og centrale for at komme strukturelle uligheder til livs.

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder? Og hvilke(t) studieophold skal det bruges til?

I efteråret fik jeg mulighed for at komme på udlandsophold til University of British Columbia i Vancouver, Canada. Her blev jeg en del af et forskningsmiljø kaldet ’Critical Research in Health and Healthcare Inequities’ ved professor Annette Browne. De er internationalt førende og har forsket i uligheder i sundhedsvæsnet blandt racialiserede patienter de seneste 25 år. Dette har ledt til nye muligheder. Med EliteForsk-rejsestipendiet har jeg fået mulighed for et ophold i et spændende skandinavisk forskningsmiljø på Sociologisk Institut, Uppsala Universitet i Sverige ved professor Hannah Bradby.

Lidt om mennesket bag forskeren?

Jeg er canadisk gift, og vi har to børn på seks og syv år. For fem år siden flyttede vi fra København til Hvidovre, og når jeg ikke arbejder med min ph.d., er min hverdag fyldt med hus, legeaftaler og sportslogistik. Dog finder jeg også tid til gode veninder og logeture. Opholdet i Vancouver var en god chance for at bryde med hverdagens ræs og få en masse gode og spændende naturoplevelser sammen, blandt andet har vi vandret i Whistlers bjerge, surfet ved Vancouver Island og set bjørne, ørne og hvaler.