Lektor Kristine Bohmann indstilles til Forskningskommunikationsprisen 2024 for hendes entusiastiske tilgang til formidling, som har tryllebundet publikum med fortællinger fra et ellers avanceret og teknisk forskningsfelt. Nøglen til hendes succes ligger i en dedikeret indsats for at gøre et helt nyt forskningsfelt kendt i en brede befolkning og give offentligheden indblik i, hvordan forskning kan være med til at løse samfundsudfordringer. Forskningsfeltet - luft-bårent DNA - har hun selv etableret. På tværs af forskellige kommunikationsformer, er fællesnævneren Kristines lys i øjnene, engagement og naturlige evne til at bruge historiefortælling til at gøre kompleks forskning spændende og relaterbar.
Hvis man har fulgt med i nyhedsstrømmen de sidste par år, kan man næsten ikke undgå at have lært Kristines DNA-støvsuger at kende. Et apparat, man også med fagtermer kunne have kaldt: Et instrument til at indsamle bioaerosoler indeholdende miljø-DNA fra terrestriske vertebrater. Men Kristine kaldte det, hvad det jo dybest set er: En DNA-støvsuger. Med fortællingen om, hvordan plastkasser fra Silvan og blæsere fra computere kan være vigtige komponenter i et videnskabeligt nybrud, taler Kristine til vores allesammens indre ”Georg Gearløs” og giver offentligheden indblik i forskningsprocessen. Hun tør vise, at selvom forskning er avanceret og banebrydende, kan den samtidig være helt konkret og tilgængelig.
Det er de færreste forskere, der kan gøre tung og teknisk DNA-forskning spændende og få den i medier over hele verden. Men det gør Kristine. Hun har en unik profil, fordi hun før sin forskerkarriere er uddannet indenfor formidling og forskningskommunikation. Hun har sin ekspertise inden for det såkaldte miljø-DNA, og hun er tidligt i sin karriere blandt verdens mest anerkendte forskere inden for sit felt. Det skyldes de DNA-baserede værktøjer, hun har udviklet til kortlægning af biodiversitet, som kan revolutionere måden, vi kan vurdere effekten af menneskelige påvirkninger på, registrere arters tilbagegang og invasive arters indtog. Et vigtigt værktøj i en verden, hvor mange arter uddør, endda før de opdages.
Kristine har sat fantasien i gang hos et bredt publikum med formidlingen af hendes opdagelse af, at dyr efterlader DNA-spor i luften, som kan ‘støvsuges’ og bruges til at kortlægge deres tilstedeværelse. Hun skaber med sin formidling forbindelsen mellem den nysgerrighed, der vækkes i os, når vi spejder efter alle de dyr, der gemmer sig for os, når vi kommer trampende i skoven, med den bekymring for biodiversiteten på hele kloden, som mange deler. Forskningens betydning for det lokale, såvel som det globale, står tydeligt frem, når Kristine levende og engageret i fx Go’Morgen Danmark inviterer alle danskere med på hendes opdagelsesrejse.
Som følge af Kristines utrættelige kommunikation med medier i Danmark og resten af verden kom hendes forskning i både skrevne danske og internationale medier (fx Politiken, Ingeniøren, Weekendavisen, BBC, Science Magazine, The Economist) samt i radio (fx P1, National Public Radio i USA, BBC World Radio) og TV (fx TV Avisen, TV2 Nyhederne). Som yderligere anerkendelse blev hun portrætteret i Nature’s 'Where I work'-sektion og af Carlsbergfondet som ‘Månedens Forsker’, og hun tryllebandt hundredvis af tilskuere, da hun præsenterede sin forskning ved Statens Naturhistoriske Museums årlige Videnskabsgalla og på videnskabsfestivalen BLOOM, hvor hun bevæbnet med en DNA-støvsuger tog publikum med på jagt efter DNA-spor i Søndermarken.
Kristine har siden starten på biologistudiet haft en brændende interesse for formidling og kommunikation. Hun har under sine studier arbejdet som formidler i Knuthenborg Safaripark og taget tillægsuddannelsen i journalistisk formidling på Danmarks Journalisthøjskole. Kristine har både som Viceinstitutleder for Kommunikation og som gruppeleder fokus på at opbygge forskeres kompetencer inden for forskningskommunikation og lægger vægt på, at yngre forskere kommer frem i lyset. F.eks. inddrog hun postdoc Christina Lynggaard, der er medopfinder af DNAstøvsugeren, i alle skridtene i mediearbejdet.
Kristine er den type forsker, som Forskningskommunikationsprisen er sat i verden for at hædre. Hun har interesse og flair for at integrere sin forskning med en entusiastisk, levende og engageret formidling på tværs af kommunikationsformer og -kanaler. Effekten af Kristines engagerede arbejde med at formidle forskning opsummeres med denne historie:
Da Kristine var på Christiansø for at lave feltarbejde, kom hun helt ud på den nordøstligste del, hvor der ligger et lille hus helt isoleret blandt klipperne. Der sad en mand udenfor huset og Kristine spurgte ham, om han havde noget imod, at hun indsamlede prøver for at kortlægge tilstedeværelsen af fugle. Manden kiggede op og sagde: “Du skal da bruge den nye DNAstøvsuger, som jeg lige har læst om!”