Nogle forskere er naturtalenter, når det gælder formidling. Kristine Bohmann er helt tydeligt en af dem.
Så såre Kristine toner frem på skærmen står det klart, at her er en opstigende stjerne på formidlingshimlen. Hun ejer den smittende begejstring og evner den smilende øjenkontakt, en X-faktor af levende mimik og naturlig, afslappet optræden foran kameraet.
Samtidig er hun eminent til at afmystificere kompleks forskning og gøre den tilgængelig, så vi forstår, den er relevant. Hun kan sætte folkelige ord på forskningen uden at tale ned, og finde en solid krog at hænge sin historie op på. Fordi hun bobler af lyst til at fortælle, får vi lyst til at lytte til hende.
Som publikum føler man sig inddraget og i godt selskab med en forsker, der har noget spændende på hjerte. Hun vil os noget. Og vi føler os betrygget i at, her er et løsningsorienteret menneske, der gør noget smart og konkret for at løse biodiversitetskrisen. Hun indgyder håb.
Den formidlingsmæssige værktøjskasse er tiptop hos Kristine Bohmann, og hun er ikke bange for at bruge den. Heller ikke bange for at bruge sig selv i formidlingen. Hendes erfaring er stadig relativt smal, og hun har ikke prøvet sig selv af i så mange forskellige sammenhænge, endnu. Men hun er tydeligvis en virkelig god kilde for journalister, og hun har en gennemslagskraft, der er løfterig i forhold til at tage kreative initiativer og være en udfarende kraft på formidlingsbanen.