Isbjørne er en potentiel fare for forskere, som arbejder i de øde egne i Grønland. Men hvor risikabelt er det at arbejde i bjørneland? Læs også om udkantsgrønland, som er præget af, at bygderne tømmes for indbyggere.
Polarfronten
Iskerneboret ramte denne sommer klippegrunden under Indlandsisen i 2,5 kilometers dybde og afsluttede dermed en succesfuld boring. Men det er stadig uklart, om boret er nået helt i bund. Læs også om geologen, som mener, at det er vigtigt at tage fejl, og om ludomani i Grønland.
Dansk forsker vandt kapløbet om at blive den første, der kunne præsentere en kortlægning af det menneskelige genom for et fortidigt menneske. Læs også om, hvordan grønlænderne har det med vinterdepression, og om mågen, der krydsede Indlandsisen med 200 kilometer i timen.
Polarfronten sætter i anledning af klimatopmødet i december fokus på dansk og grønlandsk klimaforskning. Det betyder, at nummeret indeholder et 16 siders klimatillæg, Isen smelter, som også findes i en engelsk version.
Grønland har fået selvstyre, og Polarfronten har i den anledning spurgt tre forskere om, hvordan de ser på fremtiden for landet. Læs desuden om, hvordan enzymer fra ikka-søjlerne i Sydgrønland måske kan gøre mælk mere drikkelig i Asien. Eller om et projekt, som tager pulsen på det grønlandske sprogs
Polarfronten byder denne gang på et tema om kviksølvforurening og dens konsekvenser for det arktiske miljø. Mød to forskere, der kaster nyt lys over miljøgiftenes veje og vildveje. Herudover kan De læse om en ny opskrift på biobrændsel, lavet på en blanding af grønlandshaj, alger og spildevand.
I løbet af det Internationale Polarår har der været gang i feltaktiviteterne. Polarfronten bringer en række reportager fra felten. På forskningsstationen Zackenberg viser vintermålinger blandt andet, at tundraen også i begyndelsen af vinteren sender store mængder drivhusgasser ud i atmosfæren.
En analyse af grønlandske iskerner viser i detaljer, hvordan overgangen fra den forrige istid til vores tempererede mellemistid er foregået. Og to forskere forsøgt at rekonstruere, hvad der skete, da Stationen på Eskimonæs i 1943 blev ødelagt af først tyske og dernæst amerikanske styrker.
Det er 4500 år siden de første mennesker satte foden på grønlandsk jord. I disse år får arkæologerne hjælp fra uventet faglig hånd. Bl.a. har udviklingen af dna-teknologien fået arkæologer og genetikere til at gå sammen i laboratorierne, hvorfra de første resultater er begyndt at se dagens lys.
Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Men de kritiske røster findes stadig. Polarfronten præsenterer to danske forskere, der fra hver deres synsvinkel sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget den menneskeskabte CO2-udpumpning påvirker klimaet
Selvom det efterhånden er lykkedes at få bugt med de mest dødbringende infektionssygdomme i Grønland, vinder f.eks. tuberkulose atter frem. Det er ikke nogen fest at være fisk i en nordgrønlandsk sø. Alligevel fandt et hold danske biologer flotte, velnærede ørreder i søerne i den arktiske ørken.
Et hold arktiske bjørnedyr har været en tur ude i rummet med en russisk rumkapsel. De hårdføre smådyr har vist, at de kan klare fuld kosmisk stråling. Måske vil de også løfte sløret for, om liv kan spredes i verdensrummet. Særtillæg om Det Internationale Polarår.
Fra forskningsstationen Zackenberg har vi nu fået bevis for, at det arktiske forår kommer to uger tidligere end for ti år siden. Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning bruger tegneserieprojekt om Grønlands forhistorie til at gøre historien levende for helt nye befolkningslag.
Dansk Polarcenter
Dansk Polarcenter
Dansk Polarcenter
Dansk Polarcenter
Dansk Polarcenter
Dansk Polarcenter
Dansk Polarcenter
Dansk Polarcenter
Handlinger tilknyttet webside