Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Indsatsområder Grøn forskningsstrategi Definition af grøn forskning, udvikling og innovation i UFM-regi

Definition af grøn forskning, udvikling og innovation i UFM-regi

Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har fastlagt en overordnet definition af grøn forskning, udvikling og innovation inklusiv syv undertemaer til anvendelse på tværs af UFM i strategier, analyser, kortlægninger, monitorering og andre tiltag i forbindelse med den grønne omstilling.
Kontakt
Mette Venås Overballe-Petersen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 18
Email: mvo@ufm.dk

Grøn forskning, udvikling og innovation inklusiv syv undertemaer er defineret ud fra den grønne forskningsstrategis syv temaer, mens der henvises til de mere omfattende kortlægninger af grønne forskningsbehov og –potentialer for en grundigere beskrivelser af de enkelte undertemaer.

Der anvendes følgende definitioner af grøn forskning, udvikling og innovation samt syv undertemaer i UFM-regi:

Grøn forskning, udvikling og innovation

Grøn forskning, udvikling og innovation omfatter forskning[i], udvikling[ii] og innovation[iii], som direkte eller indirekte[iv] bidrager til den grønne omstilling af samfundet - såvel konkrete løsninger og teknologier som grundlæggende viden. Det gælder både i forhold til reduktion af drivhusgasudledninger, energieffektivisering, klimatilpasning, bæredygtig udnyttelse af ressourcer, cirkulær økonomi, miljø, natur, biodiversitet og samfundsforhold, f.eks. bæredygtig adfærd. Grøn forskning, udvikling og innovation dækker over syv undertemaer:

1. Bæredygtige energiteknologier og -produktion mv.

Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for grøn energiforskning med fokus på udvikling af grønne teknologier og produktion af bæredygtig og vedvarende energi fra f.eks. sol, vind, vand, bioenergi, geotermi samt CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse (CCS/CCUS). Temaet omfatter også lagrings- og konverteringsteknologier som eksempelvis Power-to-X, Power-to-Gas og brændselsceller såvel som energiplanlægning og -regulering.

2. Energieffektivisering

Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for energieffektivt byggeri, anlæg og bygningsrenovering, bæredygtige byggematerialer, energieffektivisering i bygninger, byer og industri, optimering af produktionsprocesser og -systemer, bæredygtige og intelligente elnet og integrerede energisystemer, fjernvarme og -køling, køle- og varmeanlæg samt termostater, varmepumper, ventilation, belysning og tekniske installationer. Temaet omfatter også energiplanlægning og -regulering.

3. Bæredygtig fødevareproduktion, landbrug og skove

Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for grønne og bæredygtige produktionsformer, metoder, teknologier og løsninger inden for landbrug, fødevarer, jorde, skove, fiskeri og akvakultur, herunder forskning i emissioner, optag, lagring og cyklus af næringsstoffer, CO2 og andre drivhusgasser i jorde, skove og vandmiljø. Temaet omfatter både klimavenlige og mere miljø- og naturvenlige produktionsformer og forvaltning såvel som klimatilpasning af produktion, produkter og arealanvendelsen. Temaet omfatter også forskning i nye og alternative proteinkilder samt nye fødevarer og andre biobaserede produkter.

4. Grøn transport

Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for grøn og klimavenlig transport og logistik af både gods- og personer til vands, til lands og i luften såvel som optimering af transportkapacitet, infrastruktur og planlægning. Temaet omfatter også forskning i alternative energikilder til person- og godstransport, herunder elektrificering, hybrid, elektrobrændstoffer (Power-to-X) og biobrændstoffer, med fokus på omstilling af tung transport, international skibsfart og luftfart. Temaet omfatter tillige forskning i fremme af adfærdsændringer mod mere klimavenlig transport.

5. Miljøbeskyttelse, cirkulær økonomi og miljøteknologi

Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for cirkulær økonomi og genanvendelse af affald, herunder f.eks. plastik, tekstiler og polymerer. Temaet omfatter også forskning i miljøbeskyttelse og forurening af luft, jord og vand med fokus på at mindske udledningen af forurenende stoffer og udvikle nye teknologiske løsninger til forbedring af luft-, jord- og vandmiljøet. Temaet omfatter ligeledes forskning i bæredygtige vandressourcer og -teknologier for at sikre beskyttelse af grund- og drikkevand samt en bedre vandforsyning, vandrensning og udnyttelse af spildevand såvel som et rent vandmiljø både i grundvand, overfladevand og i havene. Endelig omfatter temaet forskning i klimatilpasning af byer, kyster og landområder.

6. Naturbeskyttelse, biodiversitet og klimaforandringer

Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for bevaring, genopretning og forvaltning af natur og biodiversitet, økosystemtjenester og økosystemforståelse med fokus på processer, dynamikker, funktioner og strukturer. Temaet omfatter også forskning i klimaforandringernes påvirkning af natur og biodiversitet og tilpasningen hertil samt videreudvikling af klimamodeller og klimaovervågning f.eks. med fokus på udvikling i havniveauer og afsmeltning af havis, gletsjere og iskappen.

7. Bæredygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser

Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for bæredygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser i forhold til både reduktion af drivhusgasudledninger og forbedret miljø- og naturbeskyttelse. Temaet omfatter forskning i klimavenlig og bæredygtig adfærd, bedre ressourceudnyttelse samt regulering, planlægning og offentlige indkøb. I forhold til miljø og natur omfatter temaet forskning i adfærdsændringer, friluftsliv og naturoplevelser, folkesundhed, flersidig arealanvendelse, økosystemtjenester og internationale konventioner og samarbejder. 

På grund af forskningens tværfaglige karakter er de grønne temaer ikke gensidigt udelukkende, og der vil således være forsknings- og innovationsprojekter, der hører under flere temaer. 


[i]
Definitionen af forskning følger her Frascati Manual 2015: ”Research and experimental development (R&D) comprise creative and systematic work undertaken in order to increase the stock of knowledge – including knowledge of humankind, culture and society – and to devise new applications of available knowledge.”  Frascati Manualen 2015 definerer ligeledes, at: “A set of common features identifies R&D activities, even if these are carried out by different performers. R&D activities may be aimed at achieving either specific or general objectives.” og “For an activity to be an R&D activity, it must satisfy five core criteria. The activity must be novel, creative, uncertain, systematic, transferable and/or reproducible.” Tre typer aktiviteter er inkluderet: grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling.

[ii]
Definitionen af udvikling følger her Frascati Manual 2015: ”Research and experimental development (R&D) comprise creative and systematic work undertaken in order to increase the stock of knowledge – including knowledge of humankind, culture and society – and to devise new applications of available knowledge.” Experimental development (udvikling) er karakteriseret ved at være systematisk arbejde, der trækker på viden, som er opnået ved hjælp af enten forskning eller praktisk erfaring, og som resulterer i ny viden, der er rettet mod at producere nye processer og/eller produkter eller forbedre eksisterende produkter. Udvikling er ny viden/nye produkter/nye processer generelt.

[iii]
Definitionen af innovation følger her Olso Manual 2018: ”An innovation is a new or improved product or process (or combination thereof) that differs significantly from the unit’s previous products or processes and that has been made available to potential users (product) or brought into use by the unit (process).” Innovation er ny viden/nye produkter/nye processer for enheden.

[iv]
Indirekte grøn forskning, udvikling og innovation er forskning, udvikling og innovation, der ikke har et direkte grønt formål eller anvendelse, men som har et grønt anvendelsespotentiale. Et eksempel kan være udvikling af komponenter til satellitter, der kan bruges til forskellige formål, herunder grønne formål som at overvåge udviklingen i skovarealet eller klimaforandringer på jorden (f.eks. ændringer i havis). Et andet eksempel kan være optimering af produktions- eller byggeprocesser, således at der anvendes mindre energi og færre materialer, hvorved den samlede miljø- og klimabelastning mindskes. Grundlagsskabende forskning, der ikke har et erkendt grønt anvendelsespotentiale, er derimod ikke indirekte grøn forskning. Dette ændrer sig, hvis forskningsresultaterne i fremtiden får en grøn anvendelse.

Senest opdateret 15. marts 2022