Hovedrapporter
Ekspertgruppen præsenterer her deres slutrapport, hvori der præsenteres en analytisk ramme, som er ekspertgruppens bud på en systematisk tilgang til at vurdere, hvordan forsknings- og innovationsindsatser kan bidrage til at reducere drivhusgasudledninger. Redskabet er designet til at skabe et ensartet grundlag for vurdering og sammenligning af forsknings- og innovationsindsatser på tværs af forskellige områder og indsatstyper. Det sigter mod at understøtte beslutningsprocesser ift. prioritering af forsknings- og innovationsindsatser, ved at fremme en ensartet vurdering af flere indsatser og understøtte, at de parametre og betingelser, der har væsentlig indflydelse på indsatsens potentiale, bliver vurderet ud fra det samme grundlag.
Dataark: Data bag redskab til vurdering af grønne forsknings- og innovationsindsatser.xlsx
Ekspertgruppen præsenterer her deres første rapport, hvor der kan læses mere om de principper og udfordringer ekspertgruppen har identificeret hidtil. Ekspertgruppen sætter også flere ord på den opgave, der ligger i at udforme en analytisk ramme, som ud fra objektive kriterier kan anvendes til at skønne over effekten af investeringer i forskning og innovation på drivhusgasreduktioner
Tekniske analyserapporter
Ekspertgruppen har udført en analyse af sammenhængen mellem ph.d.-uddannede og virksomheders grønne forsknings- og innovationsaktiviter.
Ekspertgruppen har udført en undersøgelse blandt private virksomheder i Danmark for at blive klogere på, hvilke drivkræfter og barrierer virksomhederne oplever i forhold til at forske og innovere inden for den grønne omstilling med henblik på at mindske udledningen af drivhusgasser, og adoptere grønne teknologier og løsninger.
Ekspertgruppen har udført en analyse af, hvor Danmark udvikler nye grønne teknologier, og om de danske grønne patenter bidrager til udviklingen af teknologier og løsninger uden for Danmarks grænser.